Americium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 25
6 skal 8
7 skal 2
Navn på Engelsk
Americium
Navn på Tysk
Americium
Navn på Fransk
Américium
Navn
Americium
Symbol
Am
Atomnummer
95
Atommasse
243
Smeltepunkt
994°C
Kogepunkt
2607°C
Massefylde
13,7 g/cm3
Elektronnegativitet
1,3
Oxidationstrin
+3, +4, +5, +6
Isotopmasseområde
229 - 249
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Americium blev opdaget (fremstillet) sent i 1944 af et amerikansk forskerhold ledet af fysikeren G. T. Seaborg. Seaborg og hans medarbejdere deltog også i opdagelsen og isoleringen af andre grundstoffer f.eks. plutonium og i det videnskabelige arbejde omkring dette grundstofs anvendelse i atombomber. I 1951 delte Seaborg Nobelprisen i kemi med den amerikanske fysiker E. M. McMillan. Isotopen 24095Am fremstilledes ved neutronbornbardernent af isotopen 23994Pu, som er en radioaktiv isotop af grundstoffet plutonium:

23994Pu + 10n —> 24095Am + 0-1e, ( 0-1e er betastråling)

Navn
Grundstoffet har fået sit navn efter Amerika, hvor det som sagt første gang fremstilledes.

Egenskaber
Americium er et sølvhvidt, blødt, radioaktivt metal, som reagerer med luft ved stuetemperatur. I Det Periodiske System tilhører americium actinoiderne.

Forekomst
Americium forekommer ikke frit i naturen, men er en af transuranerne, d.v.s. et af de kunstigt fremstillede grundstoffer efter uran i Det Periodiske System.

Udvinding
Som nævnt ovenfor kan americium fremstilles ved neutronindfangning i en plutoniumisotop, men det kan også renfremstilles ved reduktion af americiumtrifluorid med barium ved 1000-1200°C:

2AmF
3 +3Ba —> 3BaF2 + 2Am

Anvendelse
En af de radioaktive americiumisotoper anvendes i røgdetektorer og i medicinen til bestemmelse af mineralindholdet i knogler. I industrien bruges americium til bestemmelse af tykkelsen af f.eks. glas- og metalplader. I øvrigt er americium en udmærket gammastrålingskilde. Gammastråler er elektromagnetiske stråler med endnu kortere bølgelængde end røntgenstrålers, d.v.s. de er energirigere end disse.

Miljø og Helse
Americium repræsenterer ved sin radioaktivitet en vis strålingsfare.