Argon

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 8
4 skal  
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Argon
Navn på Tysk
Argon
Navn på Fransk
Argon
Navn
Argon
Symbol
Ar
Atomnummer
18
Atommasse
39,95
Smeltepunkt
-189°C
Kogepunkt
-186°C
Massefylde
1,78 g/L
Elektronnegativitet
3,2
Oxidationstrin
-
Isotopmasseområde
31 - 53
Klassifikation
ikke-Metal
 

Opdagelse
Allerede i 1785 mente den engelske kemiker og fysiker H. Cavendish, at en særlig 'ny' gas fandtes i atmosfærisk luft sammen med nitrogen og oxygen. Cavendish havde i en række eksperimenter påvirket luft med elektriske gnister, hvorved luftens indhold af nitrogen og oxygen dannede nitrogenoxider, som han opløste i en vandig opløsning af kaliumcarbonat. Ved tilledning af mere oxygen forventede Cavendish, at al nitrogenet efterhånden ville blive opbrugt (atmosfærisk luft består i hovedsagen af nitrogen (78 vol %) og oxygen (21 vol %), idet han til slut fjernede overskuddet af oxygen. Imidlertid fandt han til sin overraskelse hver gang han udførte forsøget, at en rest i form af en lille luftboble forblev tilbage. Heraf konkluderede han korrekt, at denne rest måtte bestå af en lidet reaktiv gas, og han havde faktisk allerede i 1785 opdaget grundstoffet argon. Cavendish fulgte dog ikke sagen op, og først godt 100 år senere i 1894 gentages hans forsøg med held af den engelske fysiker J. W. S. Rayleigh og den skotske kemiker W. Ramsay. Rayleigh og Ramsay fik endelig bekræftet deres teori om fundet af et nyt grundstof ved en spektralanalyse.

Navn
Navnet argon kommer af det græske ord 'argos', som betyder doven eller inaktiv, hvilket passer godt til dette lidet reaktive grundstof.

Egenskaber
I det Periodiske System, hvori samtlige grundstoffer er opstillede således, at kemisk beslægtede grundstoffer er grupperede sammen, udgør argon sammen med helium, neon, krypton, xenon og radon en særlig hovedgruppe, som kaldes 'ædelgasserne' (8. hovedgruppe). Disse blev tidligere kaldt 'De inaktive Luftarter', men da det i 1962 lykkedes den engelske kemiker N. Bartlett som den første at fremstille en kemisk forbindelse indeholdende en ædelgas (xenon), ændredes navnet. Senere har man tillige fremstillet kemiske forbindelser af ædelgasserne krypton, radon og argon. Imidlertid er ædelgasserne kun meget lidt kemisk reaktive, hvilket hænger sammen med deres fyldte elektronskaller. Argon er en enatomig, farveløs og lugtløs gas, som kun er lidt opløselig i vand.

Forekomst
I atmosfærisk luft er indholdet af argon 0,93 vol %, hvilket f.eks. sammenlignet med luftens indhold af de øvrige ædelgasser, er et stort tal. Sammenlignet med luftens indhold af carbondioxid er det ca. 30 gange så meget. Man antager, at der i 'tidernes morgen' kun var meget lidt argon på Jorden, men til gengæld relativt meget af den radioaktive kaliumisotop 4019K. Denne isotop omdannes dels til calciumisotopen 4020Ca iflg.:

4019K —> 4020Ca +0-1e, hvor 0-1e er betastråling,

dels til 4018Ar.

Dette sidste sker ved at en kaliumatomkerne indfanger en af sine egne elektroner, som så omdanner en af kernens protoner til en neutron:

4019K + 0-1e —> 4018Ar

Denne argonisotop er ikke radioaktiv.

Udvinding
Argon fremstilles i stor målestok ved at sammenpresse og afkøle atmosfærisk luft, hvis indhold af fugtighed og carbondioxid først er fjernet. Ved ÷200°C. bliver luften flydende. Ved opvarmning (destillation) af den flydende luft fordamper først nitrogen (kogepunkt ÷196°C.), herefter argon (kogepunkt ÷186°C.) og sidst oxygen (kogepunkt ÷183°C.). Se også udvinding af nitrogen og oxygen.

Anvendelse
Argon bruges i elektriske pærer, hvor det forhindrer glødetråden i at fordampe. I svejsning anvendes argon som beskyttelsesgas, idet det hindrer oxidering af metaldelene.

Miljø og Helse
Argon frembyder ingen risiko for dyr eller planter.