Arsen

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 5
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Arsenic
Navn på Tysk
Arsen
Navn på Fransk
Arsenic
Navn
Arsen
Symbol
As
Atomnummer
33
Atommasse
74,92
Smeltepunkt
sublimerer
Kogepunkt
613°C
Massefylde
5,73 g/cm3
Elektronnegativitet
2,2
Oxidationstrin
+3, +5
Isotopmasseområde
62 - 92
Klassifikation
(halv)-Metal
 

Opdagelse
Grundstoffets opdager kendes ikke med sikkerhed, men undertiden tillægges den tyske videnskabsmand og biskop A. Magnus æren for dets opdagelse i 1200-tallet, idet han har beskrevet arsen meget detaljeret i flere videnskabelige arbejder. Imidlertid er det en kendt sag, at mange videnskabsmænd i tidernes løb er blevet forgiftede ved arbejde med arsen og dets kemiske forbindelser.

Navn
Navnet 'arsen' (på latin arsenicum) kommer måske af det græske ord 'arsenikos', som betyder mandig, hvilket måske tager sit udspring i grundstoffets kraftige giftvirkning. En anden formentlig mere korrekt formodning går ud på, at navnet 'arsenik' er afledt af det persiske ord 'zarnik', der betyder gylden; forbindelsen As2S3 er gul. Som grundstofferne antimon, bismuth og phosphor blev også arsen forbundet med alkymisterne, som i deres forgæves stræben efter at fremstille guld af ikke-guldholdigt materiale ofte stødte på disse grundstoffer, som de indgående beskrev, og som derfor kaldes 'alkymisternes grundstoffer'.

Egenskaber
Arsen findes i flere former f.eks. som gråt og gult arsen. Den grå form har en bladagtig struktur. Arsen er et metal med mange af halvmetallernes egenskaber og betragtes undertiden som et halvmetal. Det har således kun en ringe evne til at lede el og varme. I Det Periodiske System tilhører arsen 5. hovedgruppe, som foruden arsen består af nitrogen, phosphor, antimon og bismuth. Arsen forbinder sig ved opvarmning hurtigt med oxygen og svovl under dannelse af henholdsvis arsen(III)oxid, As2O3 Og arsen(III)sulfid, As2S3 ; As2O3 indeholder molekyler af A4O6. Blandt de mange teorier om kejser Napoleons død på St. Helena er en, som går ud på, at han døde af arsenforgiftning. Ved undersøgelser af kejserens hår har man fundet ca. 13 gange mere arsenindhold end normalt. Dette kan skyldes dampe fra de mugne tapeter i det hus, hvori han boede. En af Napoleons yndlingsfarver var grøn (parisergrøn), der består af kobber-arsenforbindelser, som i tidens løb også har forgiftet mange kunstmalere.

Forekomst
I naturen findes arsen i hovedsagen bundet til andre grundstoffer i en del mineraler, f.eks. til svovl i det gule auripigment, As2S3, i det røde realgar, As4S4 og i det mørke arsenkis, FeAsS, som foruden arsen og svovl også indeholder jern, Fe.

Udvinding
Frit arsen fremstilles f.eks. fra auripigment eller realgar ved først at opvarme mineralet i luft (ristning). Herved omdannes det til arsen(III)oxid, As2O3, som ved behandling med glødende koks eller trækul giver frit arsen, idet tilstedeværende carbon fjerner oxygenet.

Anvendelse
Arsen(III)oxid, As2O3 har været meget brugt som rottegift, og er kendt under navnet 'arsenik'. Dette navn blev tidligere anvendt om selve grundstoffet og er bibeholdt i engelsk og fransk litteratur. I 1909 lykkedes det den tyske bakteriolog P. Ehrlich at fremstille en. organisk arsenforbindelse, som var særdeles effektiv i helbredelsen af den frygtede kønssygdom syfilis. Allerede i 1910 blev produktet markedsført under navnet Salvarsan. I vore dage er Salvarsan, som havde mange alvorlige bivirkninger, blevet erstattet af penicillin i behandlingen af syfilis. I 1908 delte Ehrlich Nobelprisen i medicin med den russiske bakteriolog I. I. Mechnikov. Nu bruges arsenforbindelser ikke meget i medicinen, men en del insekticider indeholder stoffet. Arsen benyttes i fremstillingen af transistorer, glas og lasere, ligesom det anvendes som legeringskomponent og i imprægneringsmidler mod f.eks. svamp i trækonstruktioner. Blyhagl tilsættes arsen for at gøre dem hårdere.

Miljø og Helse
De fleste arsenforbindelser er meget giftige. Vigtige kilder for arsenudslip er træimprægneringsindustrien, og den eventuelt senere forbrænding af imprægneret træ. Der kan også ske udslip af giftige arsenforbindelser fra produktionen af nikkel, zink og glas. Kemiske forbindelser indeholdende arsen i oxidationstrinet +3 er sædvanligvis mere giftige end kemiske forbindelser indeholdende arsen i oxidationstrinet +5.