Astat

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 18
6 skal 7
7 skal  
Navn på Engelsk
Astatine
Navn på Tysk
Astat
Navn på Fransk
Astate
Navn
Astat
Symbol
At
Atomnummer
85
Atommasse
210
Smeltepunkt
300°C
Kogepunkt
350°C
Massefylde
6,4 g/cm3
Elektronnegativitet
2,1
Oxidationstrin
-1
Isotopmasseområde
191 - 229
Klassifikation
ikke-Metal
 

Opdagelse
Astat blev fremstillet af blandt andre den italiensk-amerikanske fysiker E. G. Segré i 1940. Segré var også involveret i opdagelsen, d.v.s. fremstillingen af grundstoffet technetium. 1 1959 delte han Nobelprisen i fysik med den amerikanske fysiker O. Chamberlain for deres påvisning af protonens antipartikel (antiprotonen).

Navn
På grund af Anden Verdenskrig fik det nye grundstof først sit navn astat i 1947. Dette navn kommer af det græske ord 'astatos', som betyder ustabil, og det passer godt på grundstoffet, da det er radioaktivt.

Egenskaber
Kemisk set minder astat om grundstofferne fluor, chlor, brom og iod (mest om iod), men astat er mere metallisk. De her omtalte grundstoffer udgør 7. hovedgruppe i Det Periodiske System. Der vides kun meget lidt om astats kemi, idet der kun er fremstillet nogle få milligram af stoffet. Den længstlevende astatisotop er 21085At med en halveringstid på ca. 8 timer.

Forekomst
I naturen (og laboratoriet) findes astat i så ringe en mængde, at det regnes for det mest sjældne af alle grundstoffer, og det blev da også kunstigt fremstillet, før man påviste det i naturen, hvor det opstår som følge af radioaktiv nedbrydning af uran- og thoriumisotoper.

Udvinding
Segré og hans medarbejdere fremstillede astat ved at bombardere en isotop af grundstoffet bismuth, 20983Bi med alfapartikler, som er heliumatomkerner, 42He. Processen kan skrives:

20983Bi + 42He —> 21185At + 210n

Foruden en isotop af astat opstår der altså også to neutroner.

Anvendelse
Astat har ingen praktisk anvendelse.

Miljø og Helse
På grund af stoffets sjældne forekomst og korte halveringstid er der ikke rapporteret om fysiologiske eller miljømæssige virkninger af astat.