Barium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 18
5 skal 8
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Barium
Navn på Tysk
Barium
Navn på Fransk
Baryum
Navn
Barium
Symbol
Ba
Atomnummer
56
Atommasse
137,34
Smeltepunkt
710°C
Kogepunkt
1640°C
Massefylde
3,59 g/cm3
Elektronnegativitet
1,0
Oxidationstrin
+2
Isotopmasseområde
114 - 154
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
I begyndelsen af det 17-årh. rapporterede den italienske skomager og alkymist V. Casciarolo, at han ved at behandle et ukendt mineral (fundet nær Bologna) med glødende kul havde observeret, at den kolde gløderest lyste i mørke. Rygtet om dette sælsomme mineral med det' kolde lys' spredtes hurtigt. Den svenske kemiker C. W. Scheele omtaler det samme mineral i 1774, og nogle år senere erklærer han med bestemthed, at mineralet indeholder et hidtil ukendt stof. Det omtalte mineral hedder tungspat, og er et salt indeholdende grundstofferne barium, svovl og oxygen, BaSO4. Ved glødning af tungspat med kul vil noget af mineralet omdannes til bariumsulfid, BaS, som er phosphorescerende, og det var det, Casciarolo havde iagttaget. Scheele var én blandt adskillige fremragende svenske kemikere i 1700-tallet. Han fik sin grunduddannelse som farmaceut på et apotek i Göteborg og udviklede sig til en enestående forsker. Trods adskillige tilbud om stillinger ved højere læreanstalter forblev han dog i apotekerverdenen i hele sit korte 43-årige liv. Desværre for Scheele blev flere af hans mange opdagelser af bl.a. nye grundstoffer ikke altid publiceret i tide, således at andre videnskabsmænd tilsyneladende kom først. Et eksempel herpå er Scheeles opdagelse af grundstoffet oxygen omkring 1772. Scheele indleverede sine notater til offentligørelse i 1775, men på grund af blandt andet en smølende bogtrykker kom Scheeles, opdagelse først på tryk i 1777, og da havde den engelske kemiker J. Priestley forlængst offentliggjort sin opdagelse af oxygen i 1774, og var blevet tilkendt æren herfor.

Navn
I 1808 isolerede den engelske kemiker H. Davy barium, og foreslog navnet baryum, hvilket senere ændredes til barium (men bibeholdtes på fransk). Navnet er afledt af det græske ord 'barys’. som betyder tung. Selve grundstoffet er ikke særlig tungt (massefylde 3,59 g/mL), men mineralet 'tungspat' er betydeligt tungere (massefylde 4,50 g/mL). Flere kemikere opponerede derfor imod navnet, men det bibeholdtes. Således foreslog den engelske kemiker og mineralog E. D. Clarke, at grundstoffet skulle hedde plutonium. Dette navn blev senere givet til grundstof nr. 94.

Egenskaber
Barium hører til 2. hovedgruppe (jordalkalimetallerne) i Det Periodiske System, hvor det minder mest om calcium. Det er et sølvhvidt, blødt metal, som angribes hurtigt af luft og fugtighed, hvorfor det opbevares under petroleum. Opløselige bariumforbindelser er meget giftige.

Forekomst
Barium findes ikke frit i naturen, men i mineraler som tungspat, BaSO4, (bariumsulfat) og witherit, BaCO3 (bariumcarbonat).

Udvinding
Det frie grundstof kan fremstilles ved elektrolyse af smeltet bariumchlorid, BaCl2 eller ved reduktion af bariumoxid, BaO med aluminium eller silicium i vakuum ved høj temperatur (1100-1200°C.).

Anvendelse
Selve grundstoffet barium har kun begrænset anvendelse f.eks. som 'getter' i visse elektronrør, hvor de sidste rester af oxygen fjernes med barium, og et højvakuum kan etableres. Visse bariumforbindelser har stor teknisk betydning, f.eks. bariumsulfat, BaSO4, som anvendes til fremstilling af maling og glas og som kontrastmiddel ved røntgenundersøgelser af mave og tarm. Bariumcarbonat, BaCO3 er blevet anvendt som rottegift.

Miljø og Helse
Som omtalt ovenfor er opløselige bariumforbindelser meget giftige. Bariumsulfat, BaSO4 er dog så tungtopløseligt i vand og saltsyre, at det kan indtages uden risiko.