Bohrium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 32
6 skal 13
7 skal 2
Navn på Engelsk
Bohrium
Navn på Tysk
Bohrium
Navn på Fransk
Bohrium
Navn
Bohrium
Symbol
Bh
Atomnummer
107
Atommasse
272
Smeltepunkt
-
Kogepunkt
-
Massefylde
27,2 g/cm3
Elektronnegativitet
-
Oxidationstrin
-
Isotopmasseområde
260 - 275
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Dmitrij Mendelejev havde i sit periodiske system en "tom plads" neden under rhenium, som han navngav eka-rhenium. Stoffet blev første gang fremstillet i 1976 af et sovjetisk forskninghold ledet af Ju. Oganessian på Instituttet for Atomforskning ved Dubna, som skabte isotopen 261107Bh med en halveringstid på 1-2 ms (senere data angav en halveringstid på omkring 10 ms). De skabte Bh ved at skyde en kerne af 5024Cr imod 20483Bi. I 1981 bekræftede et tysk forskninghold under ledelse af Peter Armbruster og Gottfried Münzenberg ved Gesellschaft für Schwerionenforschung (Institutet for Tung Ion Forskning) i Darmstadt det sojvetiske holds resultater og producerede Bohrium, men denne gang 262107Bh med længere levetid.

Navn
Tyskerne foreslog at navngive det nyfundne stof nielsbohrium til ære for den danske fysiker Niels Bohr. De sovjetiske forskere havde foreslået navnet til grundstof 105 (dubnium).
IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry) navngav i første omgang stoffet som Unnilseptium (Uns). I 1984 anbefalede en komité nedsat af IUPAC at elementet kom til at hedde Bohrium. Skønt mange protesterede over at navnet kunne forveksles med Bor, blev det godkendt i 1997.

Egenskaber
Man kan kun fremstille ganske små mængder af bohrium og tilsvarende tunge grundstoffer ad gangen, og det besværliggør undersøgelser af disse stoffers kemiske egenskaber. Kemiske forsøg udført i 2000 på isotopen 267107Bh viser at bohrium reagerer med ilt og saltsyre under dannelse af bohriumoxyklorid, på en måde der "matcher" andre stoffer fra gruppe 7; rhenium og technetium.

Forekomst
Da alle isotoper af Bohrium har ganske korte halveringstider (273107Bh og 274107Bh har rekorden med blot ca. halvanden time), eksisterer stoffet ikke i naturen.

Udvinding
I laboratoriet er der to måder at fremstille det på; i begge tilfælde accelereres en ion af et forholdsvis let grundstof som krom eller mangan mod et "mål" af et temmelig tungt grundstof, for eksempel bly eller vismut. Ved kollisionen fusioneres ("sammenføjes") de lette og tunge atomkerner, enten med en bohriumisotop som resultat, eller også skabes et andet meget tungt grundstof, som hurtigt henfalder til en bohriumisotop.

20982Pb + 5424Cr —> 262107Bh + 10n, d.v.s. der frigøres samtidig en neutron, 10n.

Anvendelse
Man kender 16 isotoper af bohrium, som alle er radioaktive. Generelt har de tungeste isotoper længst levetid; efter 273107Bh og 274107Bh har 275107Bh den længste halveringstid; omkring 40 minutter. Alle andre isotoper, fra 260107Bh til 272107Bh, er lettere men har kortere halveringstider.

Miljø og Helse
På grund af sin radioaktivitet er Bohrium strålingsfarligt, men i betragtning af de små mængder i hvilke det er fremstillet samt de eksisterende isotopers korte halveringstider, må denne fare siges at være minimal for alle andre end de forskere, som arbejder med stoffet.