Brom

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 7
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Bromine
Navn på Tysk
Brom
Navn på Fransk
Brome
Navn
Brom
Symbol
Br
Atomnummer
35
Atommasse
79,90
Smeltepunkt
-7,2°C
Kogepunkt
58,8°C
Massefylde
3,12 g/cm3
Elektronnegativitet
2,7
Oxidationstrin
-1, +1, +3, +5, +7
Isotopmasseområde
69 - 97
Klassifikation
ikke-Metal
 

Opdagelse
Dette grundstof opdagedes i 1826 af den franske kemiker A. J. Balard. Balard studerede i 1826 ved École de Pharmacie i Montpellier, hvor han også var assistent hos den berømte franske kemiker J. L. Thenard, og som han i øvrigt efterfulgte som professor på universitetet i Sorbonne i 1842. Balard arbejdede i lang tid med kemiske undersøgelser af havvand og tangplanter, og tidligt i 1826 opdagede han, at nogle saltaflejringer ved Montpellier gav en rødbrun væske, når han behandlede dem med chlor efterfulgt af destillation. I første omgang troede Balard, at den rødbrune væske bestod af grundstofferne iod og chlor. Den tyske kemiker J. von Liebig havde et par år tidligere fået dannet en lignende væske, og også han havde ment, at der var tale om en chlor-iodforbindelse, hvorfor han ikke var gået videre i sine undersøgelser. Imidlertid blev Balard hurtigt klar over, at den rødbrune væske med den ubehagelige, stikkende lugt ikke var en kemisk forbindelse, men bestod af et nyt grundstof. Det skal bemærkes, at en ung tysk kemistuderende C. Löwig allerede i 1825 havde vist en rødbrun væske til sin professor L. Gmelin og fortalt ham, at han havde fremstillet den ved at lede chlor til et inddampningskoncentrat fra en saltkilde for herefter at udtrække væsken med ether. Imidlertid nåede Löwig med støtte af Gmelin ikke at komme igang med en nærmere undersøgelse af den rødbrune væske, før Balard offentliggjorde sin opdagelse. Balard var i øvrigt en god bekendt af og tidligere lærer for den verdens berømte franske kemiker L. Pasteur, og det var faktisk Balard, som gav Pasteur ideen til, hvordan flydende substrater, hvorpå denne dyrkede mikroorganismer under kontrollerede forhold, kunne overføres til flasker, uden at der skete en forurening med mikrobebefængt støv fra omgivelserne. På basis af Balards ide udtænkte Pasteur sin senere berømte 'svanehalsflaske'.

Navn
Balard kaldte det nyopdagede grundstof for 'muride' (på latin betyder 'murid' saltvand). Dette navn blev dog forkastet af en komité under det Franske Akademi, som bestemte, at grundstoffet skulle hedde brom, som kommer af det græske ord 'bromos', der betyder stank (se også osmiums navneforklaring).

Egenskaber
Brom og kviksølv er de to eneste grundstoffer, som er flydende ved stuetemperatur (20°C.). I Det Periodiske System hører brom til de meget reaktive såkaldte 'halogener', d.v.s. til 'saltdannerne' (7.hovedgruppe). Navnet henviser til det faktum, at disse grundstoffer kan danne salte direkte ved behandling med metal:

2Na + Br
2 —> 2NaBr

Her reagerer brom med metallet natrium under dannelse af saltet natriumbromid.

Forekomst
Som de øvrige halogener findes brom ikke frit i naturen. Vulkanske gasser indeholder lidt hydrogenbromid, HBr. Med undtagelse af nogle sjældne sølvbromidmineraler findes ingen andre bromholdige mineraler af betydning. Havvand og specielt vandet i visse indsøer er imidlertid bromholdigt indeholdende bromet som bromidion, Br÷ . I det Døde Hav er bromkoncentrationen 1-2 %.

Udvinding
Brom udvindes i hovedsagen ved at man leder chlor, Cl2 til bromidholdigt vand:

2Br
÷ + Cl2 —> 2C1÷ + Br2

Det frigjorte brom fjernes herefter fra opløsningen ved destillation eller ved gennembobling med vanddamp eller luft.

Anvendelse
Brom og bromforbindelser anvendes i produktionen af mange vigtige stoffer som f.eks. mediciner, pesticider og halogenlamper. Store mængder brom anvendes som sølvbromid, AgBr til fotografiske formål og som tilsætningsstof til benzin, hvor det i lighed med tetraethylbly forøger benzinens oktantal.

Miljø og Helse
Som de øvrige halogener er også brom meget giftigt. Allerede ved stuetemperatur afgiver væsken generende dampe, som i første omgang virker irriterende på øjnene og luftvejene. Større bromgaskoncentrationer kan forårsage lungeødem med døden til følge. På huden virker brom stærkt ætsende.