Cadmium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 18
5 skal 2
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Cadmium
Navn på Tysk
Cadmium
Navn på Fransk
Cadmium
Navn
Cadmium
Symbol
Cd
Atomnummer
48
Atommasse
112,41
Smeltepunkt
320,9°C
Kogepunkt
765°C
Massefylde
8,6 g/cm3
Elektronnegativitet
1,7
Oxidationstrin
+2
Isotopmasseområde
97 - 132
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Cadmium blev opdaget i 1818 af den tyske kemiker F. Stromeyer. Stromeyer havde en bibeskæftigelse som apoteksvisitator ved siden af sin stilling som professor i kemi og farmaci ved universitetet i Göttingen. I efteråret 1817 opdagede han under et apoteksbesøg i Hildesheim, at et præparat, som var mærket zinkoxid, i virkeligheden bestod af zinkcarbonat. Ved at undersøge denne sag nærmere iagttog han, at ved kraftig opvarmning af zinkcarbonatet antog dette en orange-gul, mørk farve, hvilket han mente skyldtes en jernforurening. Imidlertid fandtes intet jern i zinkcarbonatet, men et oxid af et andet ukendt metal, som det lykkedes Stromeyer at isolere i en bleggrå skinnende form.

Navn
Stromeyer gav det nye grundstof navnet 'cadmium' efter den gamle betegnelse 'cadmia', som er det latinske navn for mineralet zinkcarbonat. Cadmia kommer af det græske 'Kadmos'. Kadmos er i den græske mytologi en fønikisk kongesøn, som grundlagde byen Theben. Mineralet cadmia forekommer netop i nærheden af den græske by Theben. På engelsk kaldes dette mineral for 'calamine' og på dansk for 'zinkspat'.

Egenskaber
Kemisk set ligner cadmium grundstofferne zink og kviksølv. Tilsammen udgør disse tre grundstoffer 2.undergruppe i Det Periodiske System. Det er et sølvhvidt, blødt metal, som er ret bestandigt i tør luft, men korroderer langsomt i fugtig luft. Ved stærk opvarmning i luft brænder cadmium med en rød flamme, og der dannes en brun røg af cadmiumoxid., CdO. De fleste ikke-stærkt oxiderende syrer angriber langsomt cadmium under udvikling af salt og hydrogen. Med saltsyre er reaktionen:

Cd + 2HCl —> CdCl
2 + H2

Baser reagerer ikke med metallet.

Forekomst
Cadmium forekommer kun i relativt små mængder i jordskorpen, hvor det optræder sammen med zinkmineraler som zinkblende, ZnS (zinksulfid) og zinkspat (zinkcarbonat), ZnCO3, Disse mineraler kan indeholde 0,2 - 0,4 % cadmium. Det almindeligste cadmiummineral er greenockit, CdS, som dog ikke har kommerciel betydning.

Udvinding
Industrielt udvindes cadmium i forbindelse med udvindingen af zink. Her fås på et tidspunkt cadmiumholdigt zinkstøv, som senere gennemgår en fraktioneret destillation, hvor cadmium udskilles først, da det er mere letflygtigt end zink.

Anvendelse
Cadmium bruges som legeringskomponent i f.eks. tørelementer og i billedrør til fjernsynsapparater. Visse cadmiumforbindelser anvendes som malerfarve, hvor noget bruges som rustbeskyttelse af jern og stål, men anvendelsen hertil er nu næsten ophørt. Legeret med bismuth, bly og tin fås lavtsmeltende legeringer, som anvendes til brandtekniske formål. I de omtalte tørelementer bruges cadmium sammen med nikkel. Sådanne tørelementer har en lang levetid, de kan oplades mange gange og kan bruges i store temperaturintervaller (÷40°C til 75°C.). Cadmium anvendes også i kontrolstænger i atomreaktorer.

Miljø og Helse
Langt de fleste cadmiumforbindelser er meget giftige. Ved indtagelse ses heldigvis brækninger. Stoffet akkumuleres i nyrer og lever, hvor det virker ved at inaktivere visse enzymer indeholdende svovl. Cadmium kan også resultere i invaliderende knogleforandringer. I mange lande har man maximum-koncentrationer for cadmium i en række brugsgenstande såsom keramiske produkter og glasprodukter. Cadmiumforbindelser antages at være kræftfremkaldende. Cadmium indtages hovedsageligt gennem maden og ved rygning.