Chrom

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 13
4 skal 1
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Chromium
Navn på Tysk
Chrom
Navn på Fransk
Chrome
Navn
Krom
Symbol
Cr
Atomnummer
24
Atommasse
52,00
Smeltepunkt
1875°C
Kogepunkt
2672°C
Massefylde
7,2 g/cm3
Elektronnegativitet
1,6
Oxidationstrin
+2, +3, +6
Isotopmasseområde
42 - 70
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Chrom opdagedes i 1797 af den franske kemiker L. N. Vauquelin, som isolerede det året efter ved at udtrække grundstoffet fra en sibirisk mineralprøve. Mineralet var det sjældne crocoit, som er en rød blymalm med formlen PbCrO4, (blychromat). Efter en række forsøg lykkedes det Vauquelin at isolere chromet ved først at fjerne blyet. Dette gjorde han ved fældning heraf med saltsyre og efterfølgende inddampning af filtratet. Resultatet blev en chrom-oxygenforbindelse (et oxid), som han behandlede med glødende trækul. Kullets indhold af carbon optog da oxygenet efterladende et gråt metal, som altså viste sig at være et nyt grundstof. Vauquelin var i Øvrigt heldig med at komme først med sin opdagelse, idet den tyske kemiker M. H. Klaproth uafhængig af Vauquelin også fremstillede chrom kun et par måneder senere.

Navn
Den franske mineralog R. J. Haüy foreslog Vauquelin at kalde grundstoffet for 'chrom', hvilket kommer af det græske ord 'chroma', der betyder farve. Grunden hertil var den, at man mente, at mange chromforbindelser var farvede. I dag ved vi, at alle kemiske forbindelser indeholdende chrom er farvede. Både rubinens røde farve og smaragdens grønne farve skyldes bl.a. et lille indhold af chrom.

Egenskaber
Chrom er et sølvglinsende, meget hårdt og sprødt metal, som er ret modstandsdygtigt overfor forskellige kemikalier. Dette skyldes dannelsen i luft af en beskyttende oxidhinde. Imidlertid opløses det i saltsyre, HCl og fortyndet svovlsyre, H2SO4, men ikke i stærkt oxiderende syrer som f.eks. salpetersyre, HNO3, som passiverer det. I Det Periodiske System tilhører chrom 6.undergruppe.

Forekomst
Der findes intet frit chrom i naturen, men grundstoffet forekommer i en række mineraler, som det allerede nævnte crocoit, men også i chromit (chromjernsten) med formlen FeCr2O4,
(eller FeO • Cr
2O3).

Udvinding
Metallisk chrom udvindes fra chromjernsten, som omdannes til chrom(III)oxid, Cr2O3, som herefter reduceres med aluminium eller silicium:

Cr
2O3 + 2Al —> 2Cr +Al2O3

Dette giver chrom, som er 97-99 % rent. Renere chrom fås ved elektrolyse af chromsalt og chromsyreopløsninger.

Anvendelse
Chrom bruges i hærdningen af visse ståltyper og i fremstillingen af rustfrit stål samt mange andre værdifulde legeringer. Dette hænger sammen med, at det kun angribes langsomt af luft og fugtighed. Chromforbindelser er uundværlige katalysatorer i den kemiske industri, og anvendes også i garvning af dyrehuder, i tekstilindustrien og ved glasfremstilling. Mange metalprodukter gives et overtræk med det korrosionsbestandige chrom.

Miljø og Helse
Forskellige chromforbindelser har forskellig giftvirkning. Chrom i oxidationstrinet +6 har stærkest giftvirkning på mennesker eksempelvis chromtrioxid, CrO3, kaliumchromat, K2CrO4 og kaliumdichromat, K2Cr2O7. Mange chromforbindelser er stærkt allergifremkaldende, skader lever og nyrer og er kræftfremkaldende. Chromforbindelser indeholdende chrom i oxidationstrinet +3 indeholdes i vigtige spormineraler. Ved indtagelse bidrager de til at opretholde insulinproduktionen i bugspytkirtelen, d.v.s. får kulhydratstofskiftet til at fungere normalt. Legeringer af chrom er praktisk taget ugiftige.