Cobalt

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 15
4 skal 2
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Cobalt
Navn på Tysk
Kobalt
Navn på Fransk
Cobalt
Navn
Kobolt
Symbol
Co
Atomnummer
27
Atommasse
58,93
Smeltepunkt
1495°C
Kogepunkt
2870°C
Massefylde
8,9 g/cm3
Elektronnegativitet
1,9
Oxidationstrin
+2, +3
Isotopmasseområde
47 - 77
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Cobalt blev opdaget i 1735 af den svenske kemiker G. Brandt ved analyse af et cobaltholdigt bismuthmineral. Årstallet 1735 er dog ikke helt sikkert; det har således været hævdet, at 1737 er mere korrekt. Brandt bekæmpede i det meste af sit voksne liv alkymisterne og deres overtroiske snak om grundstofforvandlinger af f.eks. sølv til guld. Siden oldtiden havde man kendt til fremstillingen af blåt cobaltfarvet glas og glasur, men opskrifterne hertil var hemmelige, og der herskede indtil ca. 1735 megen mystik om cobaltforbindelser. I Tut-Ankh-Amons grav i Kongernes Dal vest for Theben fra ca. 1350 f.Kr., og som udgravedes i 1922, har man således fundet cobaltholdigt glas. Det var de engelske arkæologer E. G. Carnarvon og H. Carter samt deres udgravningshold, som åbnede den ca. 3300 år gamle grav. Året efter i 1923 blev Carnarvon stukket af et giftigt insekt, og døde af blodforgiftning. En overtroisk verden så hændelsen som Faraoernes straf over den, der havde krænket gravfreden. Carter døde dog først i 1939.

Navn
Brandt forventede, at bismuthmineralet indeholdt grundstoffet kobber, men han fandt i stedet et andet, som han kaldte cobalt. Navnet kommer af det tyske ord for
'bjergånder' - 'Kobolde' eller fra græsk 'kobalos' = 'ond ånd'. Sådanne ånder var f.eks. i Tyskland kendt for at give minearbejderne problemer, når de brød malmen.

Egenskaber
Cobalt er et skørt, hårdt sølvhvidt metal med et svagt lyserødt skær, og som i lighed med jern og nikkel er magnetisk. Cobalt mister dog sine magnetiske egenskaber ved 1131°C. (Curiepunktet). Metallet anløber langsomt i luft, men opløses ret let i mange syrer. I Det Periodiske System står cobalt i 8.undergruppe.

Forekomst
Cobalt findes i naturen udelukkende i mineraler såsom cobaltit (cobaltglans), CoAsS og i mineralet smaltit også kaldet skutterudit og spejscobalt. Dette mineral findes i flere varianter, hvoraf én har formlen CoAs3. Også kobberholdige mineraler indeholder undertiden cobalt sammen med bly og jern.

Udvinding
På grund af de mange ledsagemetaller i cobaltmineraler er udvindingen af metallet ret kompliceret. Ofte opkoncentreres malmen ved flotation, før den egentlige isolering finder sted. Denne sker normalt fra oxider eller sulfider af cobalt. Er der tale om et oxid, reduceres der med carbon, medens et sulfid ristes, før det reduceres. En endelig rensning kan så foretages elektrolytisk. Sidste metode anvendes f.eks. ved Falconbridge Nikkelverk A/S i Kristiansand i Norge.

Anvendelse
Forbindelsen cobaltsilicat anvendes til blåfarvning af porcelænsglasurer og emaljer. De cobaltforbindelser, som forekommer i naturen, indeholder den stabile cobaltisotop 5927Co. Imidlertid er cobaltisotopen 6027Co en kunstigt fremstillet radioaktiv isotop. Dens halveringstid er godt 5 år, og den udsender beta- og gammastråler. Dette udnyttes i den såkaldte cobaltkanon til bestråling af kræftceller.
Vitamin B12 er cobaltholdig, hvor cobalt findes i et ret kompliceret molekyle sammen med grundstofferne, carbon, oxygen, hydrogen, nitrogen og phosphor. Dette vitamin revolutionerede behandlingen af sygdommen perniciøs anæmi (perniciøs = ødelæggende og anæmi = blodmangel), som man i mange år ikke kunne behandle effektivt, og som derfor ofte endte med dødelig udgang for patienten. I 1926 opdagede imidlertid de to amerikanske læger G. R. Minot og W. P. Murphy, at perniciøs anæmi kunne 'helbredes' ved at give patienterne daglige store mængder af lever. Hurtigt herefter lykkedes det at fremstille flere egnede leverpræparater, som indeholdt det virksomme stof, og som kunne gives som indsprøjtning i stedet for, at den syge skulle spise 400-500 gram lever om dagen. Senere blev det bevist, at det virksomme stof i lever er B12-vitamin. Isotopen 6027Co bruges også meget som tracer (sporstof) i studiet af kemiske, fysiske, biologiske og medicinske processer samt til materialprøvning af svejsesømme. Legeringen 'Alnico' indeholdende aluminium, nikkel, cobalt og jern anvendes i permanente magneter, medens andre cobaltlegeringer bruges som skærestål og i fremstillingen af kirurgiske instrumenter.

Miljø og Helse
Cobalt er et vigtigt spormineral. Hos specielt drøvtyggere kan cobaltmangel føre til vægttab, anæmiske tilstande og reduceret vækst.