Dubnium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 32
6 skal 11
7 skal 2
Navn på Engelsk
Dubnium
Navn på Tysk
Dubnium
Navn på Fransk
Dubnium
Navn
Dubnium
Symbol
Db
Atomnummer
105
Atommasse
268
Smeltepunkt
Kogepunkt
Massefylde
21,6 g/cm3
Elektronnegativitet
Oxidationstrin
Isotopmasseområde
255 - 270
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Forskere ved det Forenede institut for kerneforskning i Dubnia i det daværende Sovjetunionen var de første der meddelte at have fremstillet grundstoffet med atomnummer 105 omkring 1968-1970: De havde sporet stoffet ved hjælp af termogaskromatografi, efter at have "bombarderet" isotopen 243Am med ioner af 22Ne, og derved skabt isotoperne med henholdsvis 260 og 261 nukleoner. Sidst i april 1970 kunne et forskerhold ved University of California, Berkeley også skabe den ene af disse isotoper, dog brugte de 249Cf, som blev truffet af 15N. De mente desuden at kunne konstatere at den dannede 260Db henfaldt ved alfastråling med en halveringstid på 1,6 sekunder – dette kunne dog ikke underbygges af det sovjetiske forskerholds data.

Navn
Dmitrij Mendelejev gav det på hans tid uopdagede grundstof på plads nr. 105 i sit periodiske system navnet eka-tantal, men de to konkurrerende forskerhold havde hver sit forslag: Amerikanerne ville kalde det nye grundstof Hahnium, med Ha som det kemiske symbol, efter den tyske videnskabsmand Otto Hahn – og for en tid vandt dette navn en vis udbredelse i amerikansk og vestlig litteratur. Russerne foreslog Nielsbohrium, med symbolet Ns, efter den danske atomfysiker Niels Bohr. I mange år løste IUPAC denne navnestrid med det midlertidige navn unnilpentium og symbolet Unp. I 1994 bragte IUPAC så et andet, "neutralt" navn og symbol på banen; Joliotium, Jl. Dette løste dog ikke problemet, og først i 1997 blev man enige om en løsning med navne for grundstofferne fra nummer 104 (rutherfordium) til 107 (bohrium).

Egenskaber
Dubniums kemiske egenskaber er blevet studeret ved hjælp af termogaskromatografi gennem en årrække, og har fundet at dubnium danner de halider og oxyhalider der er typiske for et gruppe 5-grundstof; DbCl5, DbBr5, DbOCl3 og DbOBr3. Litteratur om de tidligste af disse eksperimenter omtaler oftest dubnium som hahnium.

Forekomst
Dubnium er kunstigt fremstillet og findes ikke på jorden.

Udvinding
Som en række andre meget tunge isotoper har man indtil nu kun kunne fremstille uhyre små mængder af dubnium "ad gangen"; enten ved at lade kerner af en (som regel relativt let) isotop ramme en noget tungere kerne ved høj fart, eller ved radioaktivt henfald af andre meget tunge kerner. Det fremstiles ved at Bombardere Californium 24998Cf med Nitrogen 157N eller Berkelium 24997Bk med Nitrogen 167N: 24998Cf + 157N —> 261105Db + 10n, eller 24997Bk + 167N —> 261105Db + 10n, d.v.s. der frigøres samtidig en neutron, 10n.

Anvendelse
Man kender 16 isotoper af dubnium, som alle er radioaktive: Blandt dem skiller 268Db sig ud med en halveringstid på mellem 25 og 43 timer – de fleste andre henfalder på ganske få sekunder, evt. millisekunder.

Miljø og Helse
På grund af sin radioaktivitet er Dubnium strålingsfarligt, men i betragtning af de små mængder i hvilke det er fremstillet samt de eksisterende isotopers korte halveringstider, må denne fare siges at være minimal for alle andre end de forskere, som arbejder med stoffet.