Dysprosium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 28
5 skal 8
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Dysprosium
Navn på Tysk
Dysprosium
Navn på Fransk
Dysprosium
Navn
Dysprosium
Symbol
Dy
Atomnummer
66
Atommasse
162,50
Smeltepunkt
1412°C
Kogepunkt
2562°C
Massefylde
8,55 g/cm3
Elektronnegativitet
1,2
Oxidationstrin
+3
Isotopmasseområde
139 - 174
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
I 1886 opdagede den franske kemiker P. E. Lecoq de Boisbaudran grundstoffet dysprosium i jordarten holmia. I samme jordart havde den svenske kemiker og geolog P. T. Cleve tidligere fundet grundstoffet holmium. Imidlertid lykkedes det ikke for Boisbaudran at isolere selve metallet, som først meget senere, nemlig omkring 1950 kunne fremstilles i en ren form. Lecoq de Boisbaudran var specialist i den dengang nye videnskab spektroskopi eller spektralanalyse, som grundlagdes i 1859 af den tyske fysiker G. R. Kirchhoff og den tyske kemiker R. W. Bunsen. Ved en spektralanalytisk undersøgelse analyseres det lys, som udsendes fra glødende legemer. Lyset sendes igennem et prisme, og er der tale om lys fra et grundstof, vil man f.eks. igennem en kikkert kunne iagttage et spektrum bestående af nogle få stærkt farvede linier. Da to grundstoffer aldrig har nøjagtig det samme liniespektrum, vil det sige, at spektralanalysen er en helt entydig metode til identifikation af et grundstof. I sit eget laboratorium undersøgte Boisbaudran en lang række mineraler for tegn på ukendte spektrallinier udsendt af endnu ikke-opdagede grundstoffer, og i 1875 fik han efter 15 års søgen første gang held med sig, idet han opdagede grundstoffet gallium i et zinkmineral. Senere i 1879 opdagede han tillige grundstoffet samarium og endelig i 1886 dysprosium.

Navn
Navnet dysprosium kommer af det græske ord 'dysprositos', som betyder 'vanskeligt at få fat i', hvilket det lange tidsrum fra grundstoffets opdagelse til dets renfremstilling jo tydeligt viser, er et godt navn.

Egenskaber
I Det Periodiske System tilhører dysprosium lanthanoiderne. Disse består af ialt 14 grundstoffer, som har næsten de samme kemiske egenskaber, hvilket skyldes deres næsten samme ydre elektronstruktur. Da mange af lanthanoiderne findes i de samme mineraler, har det derfor (før i tiden) været meget vanskeligt at adskille dem fra hinanden. Lanthanoiderne udgør en del af de såkaldte 'Sjældne Jordarters Metaller'. Salte indeholdende dysprosium er svagt gulgrønne.

Forekomst
I naturen findes dysprosium udelukkende bundet i en række mineraler som monazit, bastnäsit og gadolinit.

Udvinding
I udvindingen af dysprosium omdannes dette til vandfrit dysprosiumfluorid, DyF3, som så reduceres til metallisk dysprosium med grundstoffet calcium:

2DyF
3 + 3Ca —> 2Dy + 3CaF2

Anvendelse
Enkelte dysprosiumforbindelser bruges i lasere, og grundstoffet indgår tillige i materialer, som bruges til afkøling af kontrolstængerne i atomreaktorer. Legeringer til bl.a. fremstilling af magneter indeholder undertiden også lidt dysprosium.

Miljø og Helse
I lighed med de øvrige lanthanoider har dysprosium i store doser en lille giftvirkning på mennesker og dyr. Dette giver sig udslag i øget blodsukker, nedsat blodtryk og degenerative forandringer af milten. Indånding af dysprosiumholdige dampe giver svie i øjnene og hudkløe.