Einsteinium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 29
6 skal 8
7 skal 2
Navn på Engelsk
Einsteinium
Navn på Tysk
Einsteinium
Navn på Fransk
Einsteinium
Navn
Einsteinium
Symbol
Es
Atomnummer
99
Atommasse
252
Smeltepunkt
860°C
Kogepunkt
-°C
Massefylde
13,50 g/cm3
Elektronnegativitet
1,3
Oxidationstrin
+2, +3
Isotopmasseområde
239 - 258
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
I 1952 identificerede en gruppe forskere ved universitetet i Berkeley i Californien et nyt grundstof. På det tidspunkt var den amerikanske fysiker A. Ghiorso gruppens leder. Grundstoffet påvistes sammen med grundstoffet fermium i resterne fra den første brintbombeeksplosion, som fandt sted i efteråret 1952. I januar 1950 besluttede USA's præsident Harry S. Truman efter store avisoverskrifter i september 1949 om sovjetiske atombombeprøvesprængninger, at USA skulle sætte alt ind på at fremstille verdens første brintbombe. Den 31. oktober 1952 blev en af de små koraløer ved navn Eniwetok, som udgjorde en del af Marshalløerne i Stillehavet, udslettet af verdenskortet ved sprængning af verdens første brintbombe. Få måneder senere i 1953 afprøvede russerne deres første brintbombe. Allerede i 1946 foretog man atombombeforsøg over øen Bikini, som også er en af Marshalløerne. Den indfødte befolkning tvangsforflyttedes til en nærliggende ø Rongerik. Under disse prøvesprængninger var de mange folk fra den amerikanske flåde, kongresmedlemmer, videnskabsmænd og soldater så tæt på Bikini, at de modtog alt for store doser af radioaktiv stråling. Samtidig sendte man meget hurtigt folk ind til øen for at bese skaderne. Hundredevis af disse mennesker er senere døde af eftervirkningerne heraf. En brintbombe er en fissions-fusionsbombe, d.v.s. at 'tændsatsen' er en lille atombombe omgivet af fusionsmateriale. Når atombomben bringes til sprængning, spaltes tunge grundstofatomkerner f.eks. uran- eller plutoniumatomkerner, hvorved der dannes lettere atomer (fission) samtidig med en frigørelse af store energimængder, som får fusionsmaterialet til at eksplodere. Efter atombombesprængningen stiger temperaturen nemlig så meget, at en fusion, d.v.s. en sammensmeltning af lette grundstofatomkerner til tungere, kan finde sted. I verdens første brintbombe anvendtes en blanding af de tunge brint (hydrogen)- isotoper deuterium 21H og tritium, 31H som bombestof. Disse atomers kerner smeltede da sammen under dannelse af en heliumisotop, 42He. Herved frigøres der tillige neutroner, 10n til deltagelse i det videre forløb. Processen kan kort skrives:

21H + 31H —> 42He + 10n + energi

Navn
Paradoksalt nok blev det nye grundstof opkaldt efter den tyske fysiker Albert Einstein, som tog kraftigt afstand fra produktionen af atomvåben.

Egenskaber
Einsteinium er et radioaktivt metal, som er en af actinoiderne og transuranerne. Der er hidtil kun fremstillet få einsteiniumforbindelser.

Forekomst
Einsteinium er kunstigt fremstillet og findes ikke i naturen.

Udvinding
I 1954 fremstilledes einsteiniumisotopen 24699Es ved beskydning af uranisotopen 23892U med nitrogenatomkerner:

23892U + 147N —> 24699Es + 610n,

hvoraf det fremgår, at der også dannes 6 neutroner. Først i 1961 lykkedes det at fremstille 0,01 mikrogram einsteinium. Senere har man fremstillet nogle få milligram. I 1955 kunne man dog fremstille grundstoffet mendelevium ud fra en einsteiniumisotop.

Anvendelse
Einsteinium har ikke fundet nogen praktisk anvendelse.

Miljø og Helse
Einsteiniums radioaktivitet repræsenterer en vis strålingsfare, men i betragtning af de meget små mængder, hvori det er fremstillet, er denne minimal.