Erbium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 30
5 skal 8
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Erbium
Navn på Tysk
Erbium
Navn på Fransk
Erbium
Navn
Erbium
Symbol
Er
Atomnummer
68
Atommasse
167,26
Smeltepunkt
1522°C
Kogepunkt
2836°C
Massefylde
9,07 g/cm3
Elektronnegativitet
1,2
Oxidationstrin
+3
Isotopmasseområde
143 - 178
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Den endelige erkendelse af erbium som værende et grundstof hører til de mest forvirrede i grundstoffernes opdagelseshistorie. I 1787 finder en svensk løjtnant C. A. Arrhenius ved Ytterby på Resarö nær Stockholm et mørkt mineral, som han kalder 'ytterbit'. Senere ændrer den tyske kemiker M. H. Klaproth og adskillige mineraloger med ham dette navn til 'gadolinit' for at hædre den berømte finske kemiker J. Gadolin. Gadolin havde i mineralet fundet en bestanddel (Jordart) 'yttria', som senere i 1794 viste sig at indeholde grundstoffet 'yttrium', men også andre grundstoffer end yttrium og erbium findes i gadolinit. I 1843 viser den svenske kemiker C. G. Mosander, at Gadolins yttria faktisk består af tre bestanddele (Jordarter); en farveløs, en lysegul og en lyserød, som får navnene 'yttria', 'erbia' og 'terbia'. De hertil hørende grundstoffer er da yttrium, erbium og terbium. Imidlertid opstod der omkring 1860 en del forvirring omkring erbia, idet man en overgang mente, at det slet ikke eksisterede. Dette førte til, at man ændrede navnet terbia til erbia, og da det senere viste sig (omkring år 1877), at Mosander havde haft ret med hensyn til de tre bestanddele i yttria, bibeholdtes det nye navn erbia for terbia. Navnet terbia blev så anvendt på det af Mosander oprindeligt fundne erbia. I 1879 påviser den svenske kemiker og geolog P. T. Cleve, at også erbia indeholder tre bestanddele (Jordarter), hvoraf den ene bibeholdt navnet erbia, medens de to andre kaldtes for 'thulia' og 'holmia'. Imidlertid findes også jordarterne 'scandia' og 'ytterbia' i erbia.

Navn
Navnene på de fire grundstoffer erbium, terbium, yttrium, og ytterbium er alle afledt af navnet på den lille svenske by Ytterby, hvor mineraler indeholdende disse grundstoffer først blev fundet.

Egenskaber
I Det Periodiske System tilhører erbium 'De Sjældne Jordarters Metaller'. Disse udgøres af ialt 17 grundstoffer, hvoraf de 14 er 'lanthanoiderne', og erbium er også en af disse. Erbiumsalte er ofte lyserøde. Metallet holder sig godt i luften, og oxideres ikke så hurtigt som mange af de andre sjældne jordarter gør.

Forekomst
Grundstoffet findes sammen med yttrium og de tungere lanthanoider i en række mineraler, hvoraf monazit og bastnäsit er de vigtigste.

Udvinding
Først i 1934 blev erbium fremstillet i næsten ren form. En velegnet metode er omdannelse af et af de ovennævnte mineraler til vandfrit erbiumchlorid, ErCl3, hvorfra metallet isoleres ved smelteelektrolyse.

Anvendelse
Erbium har fundet anvendelse inden for atomfysikken og i visse legeringer. Oxidet Er2O3 benyttes i fremstillingen af farvet glas og porcelænsemaljer. Visse optiske fibre indeholder erbium.

Miljø og Helse
I lighed med de andre lanthanoider har erbium i store doser en giftvirkning på mennesker og dyr. Dette ses som øget blodsukker, nedsat blodtryk og degenerative forandringer i milten. Ved indånding af erbiumholdige dampe opstår der øjensvie og hudkløe.