Gadolinium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 25
5 skal 9
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Gadolinium
Navn på Tysk
Gadolinium
Navn på Fransk
Gadolinium
Navn
Gadolinium
Symbol
Gd
Atomnummer
64
Atommasse
157,25
Smeltepunkt
1312°C
Kogepunkt
3266°C
Massefylde
7,89 g/cm3
Elektronnegativitet
1,2
Oxidationstrin
+3
Isotopmasseområde
134 - 170
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
I 1880 fandt den svejtsiske kemiker J. C. Galissard de Marignac en ny jordart, som den franske kemiker P. E. Lecoq de Boisbaudran senere i 1886 bekræftede indeholdt et nyt grundstof. Med Marignacs godkendelse foreslog Lecoq de Boisbaudran, at det nye grundstof skulle hedde gadolinium efter mineralet gadolinit, hvori Marignac havde fundet sin jordart. Marignac var professor i kemi ved universitetet i Genéve, og han er måske mest kendt for sine meget nøjagtige bestemmelser af en række grundstoffers atommasser. Sammen med den tyske kemiker H. Rose fastslog han, at grundstofferne tantal og niobium er forskellige og ikke identiske, som mange af den tids kemikere troede.

Navn
Gadolinit er opkaldt efter den berømte finske kemiker J. Gadolin. Han arbejdede meget med de jordarter, som går under navnet 'De Sjældne Jordarter', og som har vist sig at indeholde en hel række af grundstoffer (metaller), de såkaldte 'Sjældne Jordarters Metaller'. Grundstoffet fik på denne måde sit navn efter mineralet gadolinit.

Egenskaber
Af de ialt 17 sjældne jordarters metaller tilhører gadolinium en gruppe på 14, som kaldes lanthanoiderne. Gadolinium er et sølvhvidt metal, som er ret stabilt i tør luft, men som angribes af fugtig luft. Metallet reagerer langsomt med vand og er opløseligt i mange fortyndede syrer.

Forekomst
Gadolinium findes i forskellige mineraler såsom gadolinit, monazit og bastnäsit.

Udvinding
Først i de senere år er det lykkedes at fremstille rent gadolinium. Efter at have udtrukket metallet fra f.eks. monazit omdannes det til vandfrit gadoliniumfluorid, som så reduceres med metallisk calcium:

2GdF
3 + 3Ca —> 2Gd + 3CaF2

Anvendelse
Gadoliniumforbindelser bruges i billedrør til farvefjernsyn, i en række legeringer f.eks. til fremstilling af magneter og som katalysator i den kemiske industri. Grundstoffet er en god neutronoptager, og anvendes derfor også i kontrolstængerne i atomreaktorer.

Miljø og Helse
I lighed med de øvrige lanthanoider har gadolinium i store doser en vis giftvirkning på mennesker og dyr. Dette viser sig ved øget blodsukker, nedsat blodtryk og degeneration af milten. Indånding af gadoliniumholdige dampe giver svie i øjnene og hudkløe.