Gallium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 3
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Gallium
Navn på Tysk
Gallium
Navn på Fransk
Gallium
Navn
Gallium
Symbol
Ga
Atomnummer
31
Atommasse
69,72
Smeltepunkt
30°C
Kogepunkt
2205°C
Massefylde
5,94 g/cm3
Elektronnegativitet
1,8
Oxidationstrin
+3
Isotopmasseområde
60 - 87
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Grundstoffet gallium opdagedes spektralanalytisk i 1875 af den franske kemiker P. E. Lecoq de Boisbaudran, som fandt det i et zinkmineral fra Pyrenæerne. Kort tid efter offentliggørelsen meddelte den berømte russiske kemiker D. I. Mendeleev, at gallium måtte være det af ham forudsagte eka-aluminium. I 1869 havde Mendeleev på glimrende vis opstillet en brugbar periodisk ordning af de dengang kendte grundstoffer. I Mendeleevs periodiske system var grundstofferne opstillet efter stigende atommasse, og der fremkom da med jævne mellemrum grundstoffer, som lignede hinanden i kemisk henseende. Der var adskillige tomme pladser, som svarede til endnu ikke opdagede grundstoffer, men hvis egenskaber han på grundlag af periodiciteten i systemet kunne forudsige. Gallium udfyldte således den første tomme plads i Mendeleevs periodiske system. Om dette grundstof havde Mendeleevs forudsagt, at dets atommasse, smeltepunkt og massefylde ville være henholdsvis 68, lavt og 5,9 g/mL. De senere fundne laboratorieværdier viste sig at være henholdsvis 69,72 , 30°C. og 5,94 g/mL. I dag er Det Periodiske System opbygget efter grundstoffernes voksende atomnumre, hvilket dog ikke har ført til de store forandringer sammenlignet med Mendeleevs system. 'Eka' er et sanskritord, som betyder 'én'. Eka-aluminium betegner derfor det grundstof, som i aluminiums gruppe står én plads efter aluminium. Også den tyske kemiker L. Meyer arbejdede intenst med at opstille et periodisk system for grundstofferne, men han gik dog ikke så vidt, som til at forudsige ikke opdagede grundstoffers egenskaber.

Navn
Lecoq de Boisbaudran kaldte det nye grundstof for gallium, som kommer af det latinske ord 'Gallia', der betyder Frankrig. Imidlertid har det været antydet, at Lecoqs navneforslag måske skyldes, at 'hane' på latin hedder 'gallus', hvilket det franske 'le coq' også gør.

Egenskaber
Gallium er et gråt, blødt metal. Det adskiller sig fra de fleste andre metaller ved at udvide sig (ca. 3,1 %), når det størkner. Gallium korroderer i vand ved stuetemperatur. Såvel syrer som baser angriber det langsomt. I luft overtrækkes det ved opvarmning af en beskyttende oxidhinde. Dets lave smeltepunkt gør det til det grundstof, som kan være flydende i det længste temperaturinterval. I Det Periodiske system tilhører gallium 3.hovedgruppe.

Forekomst
Gallium er et sjældent grundstof, som kun forekommer i ringe mængde, ofte sammen med aluminium og zink i mineraler som bauxit og zinkblende.

Udvinding
Kommercielt fremstilles gallium som et biprodukt ved fremstillingen af aluminium og zink. Det rene metal fremstilles ved elektrolyse af galliumsalte.

Anvendelse
Gallium bruges i visse elektroniske komponenter, i lavtsmeltende legeringer og som termometervæske i termometre til måling af høje temperaturer. Legeret med arsen fås et stof galliumarsenid, GaAs med halvlederegenskaber, hvilket gør det anvendeligt i computerindustrien. Lignende egenskaber fås med gallium og phosphor og gallium og antimon.

Miljø og Helse
Gallium og dets forbindelser har en vis giftvirkning. Ved indtagelse kan der opstå forstyrrelser i knoglemarven.