Guld

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 18
6 skal 1
7 skal  
Navn på Engelsk
Gold
Navn på Tysk
Gold
Navn på Fransk
Or
Navn
Guld
Symbol
Au
Atomnummer
79
Atommasse
196,97
Smeltepunkt
1063°C
Kogepunkt
2807°C
Massefylde
19,3 g/cm3
Elektronnegativitet
2,4
Oxidationstrin
+1, +3
Isotopmasseområde
170 - 210
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Første gang guld omtales i verdenslitteraturen er i 1.Mosebog, kapitel 2, hvor det i vers 10-12 hedder: «Der udsprang en flod i Eden til at vande haven, og udenfor delte den sig i fire hovedstrømme. Den ene hedder Pisjon; den løber omkring landet Havila, hvor der findes guld (og guldet i det land er godt), bdellium og sjohamsten». I 2.Mosebog, kapitel 32 omtales israelitternes afgudelige dans om guldkalven. I 1595 nævner den kendte tyske alkymist A. Libau (Libavius) i sin berømte lærebog 'Alchymia', hvorledes man kan fremstille rubinrødt glas ved iblanding af guldopløsninger til glasmassen. Guld er et af de ni 'oldtidsgrundstoffer'; de otte andre er: sølv, kviksølv, kobber, tin, bly, jern, carbon og svovl. En blanding af 1 del koncentreret salpetersyre og 3 dele koncentreret saltsyre var af alkymisterne kendt under navnet 'aqua regia', som er latin for 'kongevand'. Denne syreblanding kan nemlig opløse guld, som betragtedes som 'metallernes konge'. Alkymisternes drøm om at fremstille guld af ikke-guldholdigt materiale gik selvfølgelig ikke i opfyldelse, da en sådan kemisk grundstofforvandling strider imod loven om grundstoffernes uforgængelighed. Imidlertid er det i vort århundrede lykkedes ad atomfysisk vej at realisere alkymisternes gamle drøm om grundstofforvandling, men processen er meget kostbar og har kun teoretisk interesse. Man regner med at guld har været kendt i ca. 7000 år.

Navn
Navnet guld er germansk og hentyder til metallets gule farve. Det kan føres tilbage til sanskritordet Jval', som betyder glinsende. Undertiden kaldes guld for 'aurum', som er en latinsk glose afledt af ordet 'aurora', som betyder morgengryet. Hos romerne var Aurora morgenrødens gudinde; den tilsvarende gudinde hos grækerne hed Eos.

Egenskaber
Guld er et tungt, gult og blødt metal, som ikke ved nogen temperatur angribes af luft, og det er i det hele taget kun lidet reaktivt, men opløses dog i kongevand. Rent guld kan valses til folier med en tykkelse helt ned til 0,000.1 mm, og et enkelt gram guld kan trækkes til en tråd med en længde på 3000 m. Guld er en god leder for el og varme; i Det Periodiske System står det i 1.undergruppe.

Forekomst
Gulds ringe kemiske reaktivitet betyder, at det kan findes som frit metal i naturen, ofte som små partikler i mineralet kvarts, SiO2. Ved forvitring af kvartsen vaskes blandt andet guldet ud af regnvand, hvorefter det skylles ud i floderne, hvor det på grund af sin store tyngde efterlades i flodsandet. Sådanne guldforekomster er nu sjældne, idet det er forholdsvist let ved vaskning og sigtning at få fat i dette guld. Imidlertid findes der også guld nede i jorden ofte i 2000-3000 meters dybde, hvor det hyppigt findes sammen med mineralet svovlkis, FeS2. I Boliden i Sverige findes der guld i mineralet arsenkis, FeAsS. Cirka 70 % af verdens guldproduktion kommer fra Sydafrika.

Udvinding
Den ældste udvindingsmetode er guldvaskning. Dette forekommer stadig i en vis udstrækning, men ofte anvendes nu en cyanidudludning, specielt når guldet forekommer i en finfordelt form. Herunder behandles der med en cyanidopløsning og luft, hvorved guldet går i opløsning som cyanidkomplekset [Au(CN)2]÷. Af denne forbindelse fås rent guld ved reduktion med zinkstøv. Da guld og sølv ofte følges ad i disse processer, adskilles de til slut ved elektrolyse.

Anvendelse
Store mængder guld anvendes i fremstillingen af smykker, hvor guldet dog legeres med metaller som sølv, platin eller kobber for at gøre det hårdere. Guldindholdet i en legering angives i promille eller fra gammel tid i karat, hvor 24 karat svarer til rent guld. En guldgenstand på 18 karat består altså af 750 promille guld. Guld legerer sig med kviksølv under dannelse af et guldamalgam. Dette har været anvendt i forgyldning, idet kviksølvet fordamper ved opvarmning, hvorved guldet efterlades på den genstand, man ønsker at forgylde. I vore dage forgylder man elektrolytisk. Guld benyttes også som beskyttende lag på en del elektriske komponenter, idet guld dels er en god leder for elektricitet, dels har stor modstandsdygtighed overfor de fleste kemikalier. I behandlingen af kronisk leddegigt anvendes guldpræparater, og guldlegeringer bruges som plomber i tænderne og i fremstillingen af tandkroner.

Miljø og Helse
Metallisk guld har ingen giftvirkning på mennesker. Kemiske forbindelser indeholdende guld er først giftige i ret store koncentrationer.