Kobber

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 1
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Copper
Navn på Tysk
Kupfer
Navn på Fransk
Cuivre
Navn
Kobber
Symbol
Cu
Atomnummer
29
Atommasse
63,55
Smeltepunkt
1083°C
Kogepunkt
2567°C
Massefylde
8,92 g/cm3
Elektronnegativitet
1,9
Oxidationstrin
+1, +2
Isotopmasseområde
52 - 82
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Kobber er et af de ni oldtidsgrundstoffer, og man kender derfor ikke navnet på dets opdager. Man mener, at kobber er blevet udvundet fra mineraler i mindst 5000 år. Malmen blev opvarmet med glødende trækul, og kobberet kunne herefter smedes til bl.a. våben. Smedekunstens og ildens gud i det gamle Grækenland hed Hefaistos, som romerne senere omdøbte til Vulcan. Myten fortæller, at Hefaistos var født halt, og det er bemærkelsesværdigt, at oldtidens smede ofte var halte. Flere teorier har forsøgt at forklare dette. En af disse går ud på, at man har tilsat arsenmineraler til kobbermalmen for at forøge kobberets hårdhed. Imidlertid vil noget af det giftige arsen kunne fordampe under opvarmningen. Ved indånding af arsendampe kan man f.eks. pådrage sig kroniske skader med bl.a. lammelser af benene. En anden forklaring hævder dog, at mange af oldtidens smede var halte, fordi det var handicappede slavedrenge, der jo ikke kunne blive krigere, som man oplærte i smedefaget.

Navn
Navnet er afledt af det latinske 'cuprum', som igen er afledt af 'aes Cyprium', der betyder 'malm eller erts fra Cypern'. Om øen har fået sit navn efter de store forekomster af kobbermalm her eller omvendt, vides ikke med bestemthed.

Egenskaber
Kobber er et blødt, rødbrunt metal, som kun langsomt angribes af luften, hvorunder der dannes et grønt beskyttende lag af ir på kobberet. Det er luftens indhold af oxygen, fugtighed og carbondioxid, som reagerer med kobberet. Er luften forurenet med svovldioxid, reagerer dette fremfor carbondioxid. Kobber er en særdeles god leder for el og varme. Kun stærkt oxiderende syrer såsom varm koncentreret svovlsyre eller salpetersyre opløser kobber, hvorved der ikke dannes fri hydrogen, men vand. Med varm koncentreret svovlsyre er processen:

Cu + 2H
2SO4 —> CuSO4 + SO2 + 2H2O

Kobber og kobbersalte udsender et grønt lys i en gasflamme. I Det Periodiske System står kobber i 1.undergruppe.

Forekomst
Kobber forekommer kun sjældent som frit metal i naturen, men almindeligvis bundet i forskellige mineraler. Nogle af de vigtigste kobbermineraler er cuprit (rød kobbermalm), Cu2O, malakit, Cu2CO3(OH)2, kobberkis (chalkopyrit), CuFeS2 og kobberglans (chalkosit), Cu2S.

Udvinding
Kobbermalmen opkoncentreres ved flotation og efter forskellige behandlinger, hvorunder man blæser luft (oxygen) gennem den smeltede kobbermalm, ender man f.eks. med en blanding af kobber(I)oxid, Cu2O og kobber(I)sulfid, Cu2S, hvor sidstnævnte reducerer førstnævnte, og der fås metallisk kobber:

2Cu
2O + Cu2S —> 6Cu + SO2

De sidste spor af kobber(I)oxid fjernes til slut ved reduktion med hydrogen eller carbonmonoxid:

Cu
2O + H2 —> 2Cu + H2O

Dette råkobber underkastes nu elektrolyse, hvor urent kobber anvendes som anode (positiv elektrode), og elektrolytten består af en svovlsur kobbersulfatopløsning. Kobberet går da i opløsning fra anoden, og sætter sig som meget rent kobber på katoden.

Anvendelse
Næst efter sølv er kobber den bedste leder for el og varme. Kobber bruges derfor i fremstillingen af elektriske ledninger og forskelligt køkkenudstyr. Der anvendes også meget kobber i fremstillingen af rør (VVS) og i legeringer som messing (kobber + zink) og bronze (kobber + tin). I fremstillingen af imprægneringsmidler til træ bruges kobber, og mange superledere er kobberholdige.

Miljø og Helse
Kobber er i små mængder et vigtigt grundstof (spormineral) for både dyr og planter. Mangel på kobber kan føre til anæmi. Kobber bidrager til at effektivisere hæmoglobinets optagelse af oxygen, og i behandlingen af anæmi med jernpræparater bør der samtidig være lidt kobber til stede. I kroppen findes det bundet i mange enzymer. Metallisk kobber regnes ikke for at være giftigt, men kobberforbindelser tåles ikke i for høje koncentrationer. Kobberholdige kemiske forbindelser virker dræbende på mange lavere organismer som f.eks. svampe. Hos bløddyr (snegle, blæksprutter) og krebsdyr findes et kobberholdigt, svagt blåt farvestof (hæmocyanin) i blodet med samme funktion som hæmoglobin.