Krypton

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 8
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Krypton
Navn på Tysk
Krypton
Navn på Fransk
Krypton
Navn
Krypton
Symbol
Kr
Atomnummer
36
Atommasse
83,80
Smeltepunkt
-157°C
Kogepunkt
-153°C
Massefylde
3,733 g/L
Elektronnegativitet
-
Oxidationstrin
+2
Isotopmasseområde
69 - 100
Klassifikation
ikke-Metal
 

Opdagelse
Krypton blev opdaget i 1898 af den skotske kemiker W. Ramsay og dennes assistent den engelske kemiker M. W. Travers. I Det Periodiske System tilhører krypton ædelgasserne' (8.hovedgruppe). Efter at Ramsay i lang tid forgæves havde eksperimenteret med forskellige sjældne mineraler (han havde således fundet ædelgassen helium i uranmineralet 'cleveit' i 1895), indledte Ramsay og Travers en række forsøg med flydende, atmosfærisk luft, som de vidste indeholdt grundstofferne argon og helium (Ramsay havde også været med i opdagelsen af argon i 1894). At kunne omdanne atmosfærisk luft til en væske var dengang noget helt nyt, idet den tyske kemiker C. von Linde og uafhængigt af ham den engelske læge W. Hampson i samme måned i 1895 havde udtaget patent på en maskine til fremstilling af flydende luft. Hampson gav Ramsay og Travers ca. 1 liter flydende luft, hvorfra de først fjernede det tilstedeværende oxygen og nitrogen med rødglødende kobber og magnesium. Ved herefter at underkaste resten en række fraktioneringer kunne Ramsay og Travers nu i hurtig rækkefølge spektroskopisk påvise ikke kun ét, men hele tre nye grundstoffer, nemlig krypton den 30.maj, neon den 7.juni og xenon den 12.juli 1898.

Navn
Grundstoffet krypton fik sit navn, fordi det skjulte sig i en rest flydende luft; krypton kommer nemlig af det græske ord 'kryptos', der betyder skjult. Se også lanthans navneforklaring.

Egenskaber
Tidligere blev 'ædelgasserne' kaldt 'de inaktive luftarter', men navnet måtte ændres, da den engelske kemiker N. Bartlett i 1962 fremstillede en kemisk forbindelse indeholdende xenon. Senere er det også lykkedes at fremstille kemiske forbindelser indeholdende argon, krypton og radon, d.v.s. dogmet om, at disse gasser ikke kan indgå i kemiske forbindelser, har man måttet frafalde. Kemisk set er ædelgasserne dog kun lidet reaktive, da deres yderste elektronskal er fyldt helt op. Blandt kryptonforbindelserne kan nævnes kryptondifluorid, KrF2, som er et hvidt flygtigt stof. Krypton er uden farve, lugt og smag.

Forekomst
Krypton forekommer hovedsageligt i atmosfærisk luft samt i små mængder i naturgas og gasser fra varme kilder og vulkaner. Tør atmosfærisk luft indeholder 1,14 • 10÷4 volumenprocent krypton.

Udvinding
Krypton fremstilles ved fraktioneret destillation af flydende luft.

Anvendelse
I visse lasere anvendes krypton, og gassen bruges også i glødelamper, hvor den sammen med nitrogen og argon bidrager til at forlænge wolframtrådens levetid. I speciallamper til f.eks. fotografiske formål anvendes krypton, idet sådanne lamper udsender et skarpt, hvidt lys. I 1960 bestemte man, at længdeenheden meter skulle defineres ved bølgelængden af strålingen fra en bestemt del af spektret udsendt af kryptonisotopen 8636Kr; 1 meter var således i vakuum 1650763,73 bølgelængder af den omtalte stråling. Denne definition afløste den gamle definition, hvor man refererede til meterprototypen i Sèvres ved Paris. I vore dage defineres 1 meter som den strækning, lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af 1/299792458 sekund (se også iridium).

Miljø og Helse
Som ædelgas har krypton som sagt kun en meget ringe tilbøjelighed til at forbinde sig med andre grundstoffer eller kemiske forbindelser, så krypton menes ikke at have nogen indvirkning på miljø og helse.