Kviksølv

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 18
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Mercury
Navn på Tysk
Quecksilber
Navn på Fransk
Mercure (Vifargent)
Navn
Kviksølv
Symbol
Hg
Atomnummer
80
Atommasse
200,59
Smeltepunkt
-39°C
Kogepunkt
357°C
Massefylde
13,6 g/cm3
Elektronnegativitet
1,9
Oxidationstrin
+1, +2
Isotopmasseområde
172 - 216
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Kviksølv er et af de ni 'oldtidsgrundstoffer' og derfor uden en egentlig opdager. Kviksølv var kendt i det gamle Kina og Indien. I en egyptisk grav ved Kurna fra ca. 1500 f.Kr. har man fundet en amulet indeholdende kviksølv. Den græske filosof og videnskabsmand Theophrastos, som var elev af Platon og Aristoteles, har beskrevet kviksølv som et nyttigt stof udvundet af det røde cinnober. Længe troede man, at kviksølv altid var en væske, som måske nok kunne fordampe, men ikke blive fast. I 1759 viste den russiske kemiker M. V. Lomonosov og den belgisk-russiske fysiker J. A. Braun imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Lomonosov og Braun anbragte et kviksølvtermometer i en blanding af salpetersyre og sne, og iagttog da, at denne kuldeblandings temperatur faldt meget hurtigt, hvorunder kviksølvet tillige størknede.

Navn
Den danske betegnelse 'kviksølv' betyder 'levende sølv' (lat. 'argentum vivum'). På latin kaldes kviksølv dog for 'hydrargyrum', hvilket betyder 'vandsølv'. Hydrargyrum er afledt af det græske ord 'hydrargyros', hvorfra symbolet Hg for kviksølv stammer. Alkymisterne benævnte kviksølv ved symbolet for planeten Merkur, hvilket afspejles i de romanske sprog, hvor kviksølv hedder 'mercurio' eller 'mercure'. På engelsk hedder kviksølv 'mercury' og kun sjældent 'quicksilver'.

Egenskaber
Kviksølv er det eneste metalliske grundstof, som er flydende ved stuetemperatur. Det har et smeltepunkt (i praksis frysepunkt) på ÷39°C. og et kogepunkt på 357°C., og egner sig derfor godt som termorneter- og barometervæske. Kviksølv er ingen særlig god leder for el og varme. Kviksølv holder sig godt i luft og angribes kun af stærkt oxiderende syrer som varm, koncentreret svovlsyre og salpetersyre, hvorunder der ikke dannes fri hydrogen, men vand. Med salpetersyre er reaktionen:

Hg + 4HNO
3 —> Hg(NO3)2 + 2NO2 + 2H2O

Legeringer indeholdende kviksølv kaldes 'amalgamer'. Kviksølv danner ikke legering med jern, hvorfor det kan transporteres og opbevares i jerntromler. I Det Periodiske System står kviksølv i 2.undergruppe.

Forekomst
Kviksølv forekommer kun sjældent frit i naturen, men det findes sædvanligvis i forskellige mineraler. Det vigtigste kviksølvmineral er cinnober, HgS.

Udvinding
Kviksølv udvindes af cinnober ved ristning af dette, d.v.s. det opvarmes i luft, hvorved svovlet fjernes af luftens oxygen:

HgS + O
2 —> Hg + SO2;

til slut afdestilleres kviksølvet.

Anvendelse
Araberne brugte kviksølvsalver mod kroniske hudlidelser, og kviksølv var et af de første midler mod den med rette frygtede kønssygdom, syfilis, som dog ikke kunne helbredes hermed. Dets medicinske anvendelse er nu ret begrænset. Visse øjendråber mod infektioner indeholder stadig kviksølvforbindelser. En organisk kviksølvforbindelse har været meget brugt til bejdsning af sædekorn for at hindre svampeangreb. I vore dage anvendes stadig en del kviksølv som termometer- og barometervæske og i fremstillingen af elektriske kontakter, relæer og batterier samt i særlige lamper (højfjeldssole). Tandlæger anvender til plombering af tænder kviksølvlegeringer (amalgamer) , hvori der indgår sølv og tin. Imidlertid erstattes sådanne plomber mere og mere af plastfyldninger, da man mistænker amalgamfyldninger for at være årsag til f.eks. kroniske hovedsmerter. Adskillige undersøgelser støtter dog ikke denne teori.

Miljø og Helse
Kviksølv i flydende form regnes for biologisk uskadeligt, men kviksølvdampe er meget farlige at indånde. Mange kemiske forbindelser indeholdende kviksølv er uhyre giftige; de påvirker især nervesystemet og virker enzymødelæggende. Under anaerobe forhold i vand kan metallisk kviksølv blive til ionen Hg++ (kviksølv(II)ionen), som visse mikroorganismer kan omdanne til det yderst giftige, letopløselige methylkviksølv. Dette stof optages på grund af sin fedtopløselighed let i levende organismer, d.v.s. trænger ind i vore fødekæder. Eksempelvis har man mange steder i verden påvist meget høje koncentrationer af methylkviksølv i fisk. Kviksølv tilføres jorden i slam fra rensningsanlæg. Ved afbrænding af batterier og tandfyldninger frigøres der kviksølv til luften.