Lanthan

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 18
5 skal 9
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Lanthanum
Navn på Tysk
Lanthan
Navn på Fransk
Lanthane
Navn
Lanthan
Symbol
La
Atomnummer
57
Atommasse
138,91
Smeltepunkt
920°C
Kogepunkt
3454°C
Massefylde
6,14 g/cm3
Elektronnegativitet
1,1
Oxidationstrin
+3
Isotopmasseområde
117 - 156
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Grundstoffet lanthan er som så mange andre grundstoffer opdaget af en svensker, nemlig af kemikeren C. G. Mosander i 1839. Mosander opvarmede noget ceriumnitrat fra en ceriumholdig jordart og behandlede det herefter med fortyndet salpetersyre, hvorved han fik udtrukket en ny jordart, som han kaldte 'lanthana', og grundstoffet heri kaldte han for 'lanthan'. I 1842 offentliggjorde Mosander resultatet af nogle andre undersøgelser af ceriumjordarter, som han havde udført året før. Disse undersøgelser viste, at jordarten lanthana foruden grundstoffet lanthan også indeholdt en anden jordart, som Mosander opfattede som en tvilling til lanthana. Han kaldte derfor den nye jordart for 'didymia'og grundstoffet heri for 'didym', idet det græske ord 'didymos' betyder tvilling. Senere viste det sig imidlertid, at Mosanders jordart didymia ikke kun indeholdt ét, men hele to nye grundstoffer, og det var den østrigske kemiker C. A. von Welsbach, som i 1885, ca. 30 år efter Mosanders død, gjorde opmærksom på dette. De to nye grundstoffer fik omsider navnene 'neodym' og 'praseodym', og de fandtes i en henholdsvis lyserød og grøn jordart. Det er bemærkelsesværdigt, at den svenske kemiker A. J. Erdmann, medens han arbejdede sammen med Mosander i den berømte svenske kemiker J. J. Berzelius' laboratorium, også havde fundet jordarten lanthana (i 1839), men i et mineral fra Norge. Erdmann gav mineralet navnet 'mosandrit' for på denne måde at hædre Mosander.

Navn
Navnet 'lanthan'kommer af det græske ord 'lanthano', som betyder 'at skjule sig'. Se også kryptons navneforklaring.

Egenskaber
I Det Periodiske System har lanthan givet navn til de såkaldte 'lanthanoider', som er de 14 grundstoffer, som følger efter lanthan. De er alle metaller. Da lanthanoiderne har næsten den samme ydre elektronstruktur, er deres kemiske egenskaber næsten ens. Sammen med de beslægtede grundstoffer scandium, yttrium og lanthan kaldes disse ialt 17 metaller for 'De Sjældne Jordarters Metaller', og mange af dem er opdaget i Sverige. Rent lanthan er et sølvhvidt, blødt metal, som reagerer hurtigt med luft og noget langsommere med vand, hvorunder der dannes fri hydrogen.

Forekomst
Lanthan er i naturen hyppigere forekommende end mange kendte brugsmetaller som bly, kobber, sølv og tin. Det findes ofte sammen med grundstoffet cerium i mineraler som cerit, orthit, monazit og bastnäsit. Kun de to sidstnævnte indeholder så meget lanthan, at de har kommerciel betydning.

Udvinding
Lanthan isoleres f.eks. fra mineralet monazit, som ved en række raffineringsteknikker omdannes til vandfrit lanthanfluorid eller chlorid, som så underkastes en smelteelektrolyse, hvorved der fås lanthan ved katoden. En anden metode bygger på reduktion af lanthanchlorid med natrium eller calcium.

Anvendelse
Lanthan anvendes i forskellige ståltyper og i magnesium- og aluminiumlegeringer. Visse såkaldte 'superledere' indeholder lanthan. Superledere er materialer, som ved strømgennemgang ikke yder nogen modstand. Lanthanoxid, La2O3 anvendes i glasfremstilling, hvor det bl.a. forøger glassets modstandsdygtighed overfor alkalier.

Miljø og Helse
I lighed med lanthanoiderne har lanthan i store doser en lille giftvirkning på mennesker og dyr. Dette giver sig udslag i øget blodsukker, nedsat blodtryk og degenerative forandringer af milten. Indånding af lanthanholdige dampe giver svie i øjnene og hudkløe.