Mendelevium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 31
6 skal 8
7 skal 2
Navn på Engelsk
Mendelevium
Navn på Tysk
Mendelevium
Navn på Fransk
Mendélévium
Navn
Mendelevium
Symbol
Md
Atomnummer
101
Atommasse
258
Smeltepunkt
827°C
Kogepunkt
-°C
Massefylde
- g/cm3
Elektronnegativitet
1,3
Oxidationstrin
+2, +3
Isotopmasseområde
245 - 262
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Mendelevium fremstilledes i 1955 af en berømt gruppe videnskabsmænd på universitetet i Berkeley i Californien. Gruppens leder var på det tidspunkt den amerikanske fysiker A. Ghiorso.

Navn
Allerede i 1949, hvor grundstoffet berkelium blev fremstillet, havde russiske forskere foreslået, at dette grundstof skulle hedde mendelevium, hvilket dog blev afvist. I stedet fik grundstof nr. 101 navnet mendelevium for herigennem at hædre den verdensberømte russiske kemiker D. I. Mendeleev.

Egenskaber
Mendelevium hører til actinoiderne og er tillige en af transuranerne, d.v.s. et af de radioaktive kunstigt fremstillede grundstoffer efter nr. 92 uran i Det Periodiske System. Den 'længstlevende' mendeleviumisotop, man kender, er 258101Md med en halveringstid på 56 dage. Man kender ingen faste kemiske forbindelser indeholdende mendelevium, som indtil videre kun har teoretisk interesse.

Forekomst
Mendelevium er som sagt kunstigt fremstillet, og det findes ikke i naturen.

Udvinding
På Berkeley bombarderede man i en cyklotron einsteiniumisotopen 25399Es med alfastråler 42He og fik herved dannet kun 17 atomer af et nyt grundstof samt neutroner, 10n. Processen kan skrives:

25399Es + 42He —> 256101Md + 10n

Den fremstillede mendeleviumisotop viste sig at have en halveringstid på ca. 1,5 time.

Anvendelse
Grundstoffet har ikke fundet nogen praktisk anvendelse.

Miljø og Helse
Mendeleviums radioaktivitet frembyder selvfølgelig en strålingsrisiko, men i betragtning af de små mængder, hvori det er fremstillet og dets korte halveringstid, må denne risiko siges at være minimal.