Molybden

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 13
5 skal 1
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Molybdenum
Navn på Tysk
Molybdän
Navn på Fransk
Molybdène
Navn
Molybden
Symbol
Mo
Atomnummer
42
Atommasse
95,94
Smeltepunkt
2617°C
Kogepunkt
4612°C
Massefylde
10,2 g/cm3
Elektronnegativitet
1,8
Oxidationstrin
-2, +2, +3, +4, +5, +6
Isotopmasseområde
83 - 115
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Molybdens opdagelse skyldes den svenske kemiker C. W. Scheele, som i 1778 afsluttede en undersøgelse af mineralet molybdenglans (molybdenit) med formlen MoS2. Scheele knuste med kaliumsulfat som hjælpestof noget af det bløde mineral i en glasmorter. Herefter bortvaskede han det letopløselige kaliumsulfat med varmt vand og tilsatte nu adskillige gange salpetersyre til resten. Ved inddampning til tørhed fik han et hvidt pulver, som han kaldte 'terra molybdaenae'. Dette var molybdentrioxid, MoO3, som Scheele ikke yderligere kunne fraktionere, da han ikke havde en ovn, som kunne give en så tilpas høj temperatur, at pulveret kunne reduceres med trækul. Scheele sendte derfor i 1781 noget af pulveret til sin gode ven, den svenske mineralog og kemiker P. J. Hjelm, og bad ham om at foretage reduktionen. Hjelm lavede samme år en pasta af pulveret ved at blande det med linolie, hvorefter han opvarmede blandingen kraftigt i en lukket digel. Oliens indhold af carbon reducerede da pastaen til et nyt metal (grundstof), som fik navnet molybden. Da det sorte, bløde molybdenglans minder om grafit, troede nogle før Scheeles opdagelse, at det var et og samme stof, medens andre mente det indeholdt bly, hvilket navnet molybden jo også lader ane. At det sidste ikke er tilfældet, viste den tyske kemiker J. H. Pott i 1740, men han troede til gengæld, at der var tale om grafit. Det var Scheele, som fastslog, at grafit og molybdenglans er to forskellige stoffer, idet han kunne vise, at grafit ikke reagerer med salpetersyre, hvilket molybdenglans gør under samtidig dannelse af svovlsyre og den omtalte hvide rest 'terra molybdaenae', når der inddampes til tørhed.

Navn
Navnet molybden kommer af det græske 'molybdos' som betyder bly.

Egenskaber
Molybden er et sølvhvidt ret hårdt metal med stor sejhed og fasthed selv ved høje temperaturer. Ved rødglødhede forbinder metallet sig med oxygen. Kun få syrer, som eksempelvis salpetersyre, angriber molybden. I Det Periodiske System står molybden i 4.undergruppe.

Forekomst
Molybden er et relativt sjældent forekommende grundstof. Den vigtigste forekomst af grundstoffet er i mineralet molybdenglans, MoS2.

Udvinding
Molybden udvindes af molybdenglans ved ristning med efterfølgende reduktion af molybdenoxidet MoO3 med hydrogen ved ca. 1100°C. Processerne er:

2MoS
2 + 7O2 —> 2MoO3 + 4SO2
og

MoO
3 + 3H2 —> Mo + 3H2O

Anvendelse
Molybden anvendes som legeringskomponent f.eks. i stål. Skærestål til brug ved høje temperaturer indeholder molybden, men stoffet bruges også som katalysator i olieindustrien. Elektronikindustrien anvender molybden og molybdensulfid, MoS2 bruges som smøremiddel. I fremstillingen af farvestoffer anvendes molybdenforbindelser.

Miljø og Helse
Hos personer, som i længere tid har været udsat for metallisk molybden eller oxider heraf, har der i nogle tilfælde været observeret lungesygdomme. Grundstoffet findes i både plante- og dyrevæv, og det er et vigtigt spormineral hos både dyr og planter, idet det her indgår i visse enzymer. Hos husdyr kendes til molybden forgiftninger ved et for stort indtag af molybden og et for lille indtag af kobber, hvorunder der kan optræde anæmi, forstyrrelser i mavetarmkanal samt væksthæmning. I Danmark er der rapporteret om tilfælde af molybdenforgiftning hos heste og kvæg, som græssede nær ved en vej, hvor man i belægningen havde iblandet flyveaske fra kulfyrede kraftværker. Denne flyveaske er molybdenholdig, og molybdenet er åbenbart vasket ud med regnvandet eller slidt af vejbelægningen, og så som støv blæst ind på markerne.