Neodym

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 22
5 skal 8
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Neodymium
Navn på Tysk
Neodym
Navn på Fransk
Néodyme
Navn
Neodym
Symbol
Nd
Atomnummer
60
Atommasse
144,24
Smeltepunkt
1016°C
Kogepunkt
3086°C
Massefylde
7,00 g/cm3
Elektronnegativitet
1,1
Oxidationstrin
+3
Isotopmasseområde
125 - 162
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
I 1842 offentliggjorde den svenske kemiker C. G. Mosander resultaterne af nogle undersøgelser af cerium jordarter. Disse undersøgelser viste, at jordarten 'lanthana' skjulte sig heri, og at denne jordart foruden grundstoffet lanthan indeholdt endnu en jordart, som Mosander opfattede som en tvilling til lanthan. Han kaldte den derfor 'didymia' og det tilsvarende grundstof for 'didym'. Det græske ord 'didymos' betyder netop 'tvilling'. En gruppe kemikere som bestod af svejtseren J. C. G. de Marignac, svenskeren P. T. Cleve, tjekkoslovakken B. Brauner og franskmanden P. E. Lecoq de Boisbaudran mente imidlertid alle, at Mosanders didymia var en blanding af grundstoffer, men ingen af dem kunne gennemføre en fraktionering af jordarten. Først i 1885 lykkedes det den østrigske kemiker C. A. von Welsbach at opsplitte didymia i to jordarter indeholdende hvert sit grundstof, som fik navnene 'neodidymia' og 'praseodidymia' (senere praseodym). Welsbach regnes herefter for grundstoffet praseodyms opdager, medens Mosander tillægges æren for neodyms opdagelse.

Navn
Neodidymia betyder 'ny tvilling' (af græsk neos = ny og didymos = tvilling). Efter kort tid faldt stavelsen 'di' bort, og navnet forkortedes til neodym.

Egenskaber
Neodym er et sølvhvidt, blødt metal, som i tør luft overtrækkes med en tynd beskyttende oxidhinde. I fugtig luft skaller oxidhinden af, hvorfor metallet beskyttes ved opbevaring under f.eks. petroleum, eller det forsegles i et plastikmateriale. Ved opvarmning til 300 - 400°C. brænder metallet til neodymoxid, Nd2O3.

Forekomst
Neodym tilhører lanthanoiderne i Det Periodiske System. Disse 14 nært beslægtede grundstoffer kaldes sammen med grundstofferne scandium, yttrium og lanthan 'De Sjældne Jordarters Metaller', men de er langt fra sjældne. I jordskorpen forekommer de hyppigere end mere kendte grundstoffer som guld, sølv, kviksølv m.fl. Lanthanoiderne er til stede i lave koncentrationer i så at sige alle mineralblandinger. De ældste arkæiske bjergarter, man har fundet på Jorden, er godt fire milliarder år gamle, og indeholder flere af 'De Sjældne Jordarters Metaller'. Neodym findes bl.a. i mineralerne monazit og bastnäsit.

Udvinding
Under den besværlige proces med at isolere neodym fra mineralriget ender man med vandfrit neodymoxid, Nd2O3, som reduceres til metallisk neodym med f.eks. calcium:

Nd
2O3 + 3Ca —> 2Nd + 3CaO

Metallet kan også fremstilles ved elektrolyse af f.eks en chloridsmelte.

Anvendelse
Mange af lanthanoiderne spiller en vigtig rolle i elektronik- og glasindustrien. Neodymholdigt glas frafiltrerer sollysets ultraviolette stråler, og det anvendes også i lasere. Permanente magneter indeholdende grundstofferne neodym, jern og bor er meget kraftige, men de mister deres magnetisme ved ca. 180°C. (Curiepunktet). Sådanne magneter anvendes i diskettedrev i computere. Enkelte neodymforbindelser anvendes som katalysatorer i den kemiske industri.

Miljø og Helse
I lighed med de øvrige lanthanoider har neodym i store doser en lille giftvirkning på mennesker og dyr. Dette viser sig ved øget blodsukker, nedsat blodtryk og degenerative forandringer af milten. Indånding af neodymholdige dampe giver svie i øjnene og hudkløe.