Neon

1 skal 2
2 skal 8
3 skal  
4 skal  
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Neon
Navn på Tysk
Neon
Navn på Fransk
Néon
Navn
Neon
Symbol
Ne
Atomnummer
10
Atommasse
20,18
Smeltepunkt
-249°C
Kogepunkt
-246°C
Massefylde
0,9 g/L
Elektronnegativitet
-
Oxidationstrin
-
Isotopmasseområde
16 - 34
Klassifikation
ikke-Metal
 

Opdagelse
I maj 1898 havde den skotske kemiker W. Ramsay og hans assistent den engelske kemiker M. W. Travers i et samarbejde opdaget grundstoffet (ædelgassen) krypton, Ramsay og Travers havde fået ca. 1 liter flydende luft af den engelske læge W. Hampson, som i 1895 i skarp konkurrence med den tyske kemiker C. von Linde havde patenteret en maskine til fremstilling af flydende luft. Fra den flydende luft, som er ca. ÷200°C., fjernede Ramsay og Travers det tilstedeværende oxygen og nitrogen med rødglødende kobber og magnesium. Ved yderligere at fraktionere luften kunne de snart påvise grundstoffet krypton (30.maj). Den 7.juni opdagede de atter en ædelgas, grundstoffet neon, for endelig at sætte kronen på værket den 12.juli med fundet af ædelgassen (grundstoffet) xenon; alle grundstofferne blev fundet i atmosfærisk luft. Ved isoleringen af neon havde Ramsay og Travers ca. 15 liter af ædelgassen argon til deres rådighed. Dette argon var også udvundet af almindelig atmosfærisk luft. Tre liter heraf fortættede de nu med den kolde flydende luft, hvorefter de destillerede på det fortættede argon. Det, der først destillerede over, opsamlede de, og det viste sig ved en spektralanalyse at give et ret kompliceret spektrum, som dog tydeligt indeholdt spektrallinier, som tilhørte et nyt grundstof.

Navn
Ramsays 13 årige søn Willie foreslog navnet 'novum' for grundstoffet, hvilket Ramsay syntes godt om. Imidlertid mente han, at 'neon' ville lyde bedre. På latin betyder novum ny, medens neon er afledt af det græske ord 'neos', som også betyder ny.

Egenskaber
I Det Periodiske System tilhører neon de såkaldte 'ædelgasser', som udgør 8.hovedgruppe. Tidligere kaldtes disse gasser for 'de inaktive luftarter', da de kemisk set er lidet reaktive, hvilket hænger sammen med deres fyldte elektronskaller. I 1962 lykkedes det imidlertid den engelske kemiker N. Bartlett at fremstille en kemisk forbindelse indeholdende xenon. Siden er det yderligere lykkedes at fremstille kemiske forbindelser indeholdende ædelgasserne krypton, radon og argon. En neon-fluor forbindelse er blevet rapporteret, men endnu ikke ordentligt verificeret. Det er altså tvivlsomt, om neon på nuværende tidspunkt har nogen egentlig kemi. Flydende neon har en køleevne, som er ca. 40 gange større end flydende heliums.

Forekomst
Tør atmosfærisk luft indeholder ca. 0,0018 volumenprocent neon. I Universet er neon næst efter hydrogen og helium det hyppigst forekommende grundstof.

Udvinding
Neon fremstilles industrielt ved destillation af flydende luft.

Anvendelse
Neons bedst kendte anvendelse er som gas i neonrør, hvor det udsender et rødligt lys som følge af elektriske udladninger. Ved tilsætning af små mængder kviksølvdamp får man et blåt lys. Neon bruges også i lasere, og flydende neon er et godt kølemedium. Den helium-oxygenblanding, som dykkere anvender, kan erstattes med en neon-oxygenblanding. Fordelen herved er, at gasformig neon har en dårligere varmeledningsevne end gasformig helium, hvorved dykkerens varmetab til luften bliver mindre. Hertil kommer, at der ikke sker nogen forvrængning af stemmen ved indånding af neon.

Miljø og Helse
Da neon er meget lidt reaktiv, menes det ikke at have nogen indflydelse på miljø og helse.