Nobelium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 32
6 skal 8
7 skal 2
Navn på Engelsk
Nobelium
Navn på Tysk
Nobelium
Navn på Fransk
Nobelium
Navn
Nobelium
Symbol
No
Atomnummer
102
Atommasse
259
Smeltepunkt
827°C
Kogepunkt
-°C
Massefylde
- g/cm3
Elektronnegativitet
1,3
Oxidationstrin
+2, +3
Isotopmasseområde
248 - 264
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Nobelium er en af transuranerne, d.v.s. et af de radioaktive, kunstigt fremstillede grundstoffer efter nr. 92 uran i Det Periodiske System. Hvem som først fremstillede det, hersker der nogen uklarhed om. I 1957 rapporterede et internationalt forskerhold bestående af videnskabsmænd fra Amerika, England og Sverige, at de på Nobelinstituttet for Fysik i Stockholm havde fremstillet en isotop af et nyt grundstof (metal) med atomnummeret 102 og halveringstiden ca. 10 minutter. De kaldte grundstoffet for nobelium. Fremstillingen var udført ved at beskyde en isotop af grundstoffet curium, 24496Cm med atomkerner af carbonisotopen 136C. Imidlertid kunne dette forsøg ikke reproduceres med samme resultat af forskere ved bl.a. det berømte universitet i Berkeley i Californien. Her fremstillede man i 1958 en anden isotop af grundstof nr. 102; denne isotop havde en halveringstid på 55 sekunder. På Berkeley kaldte man spøgefuldt den først rapporterede nobeliumisotop for 'nobelievium' ('ikke til at tro på'), hvilket der synes at være en del logik i, da man endnu ikke kender nogen nobeliumisotop med en halveringstid på ca. 10 minutter. Berkeleygruppen fremstillede nobelium ved, at man bombarderede en blanding af curiumisotopen 24696Cm og 24496Cm med carbonisotopen 126C.

Navn
Forskergruppen fra Sverige, som lededes af den amerikanske kemiker P. R. Fields, havde som sagt foreslået navnet nobelium for det nye grundstof for på denne måde at ære den berømte svenske kemiker og opfinder A. B. Nobel samt det institut, ved hvilket fremstillingen var sket. Fields-gruppens navneforslag accepteredes omsider i 1967 også af det amerikanske forskerhold, som blandt andre bestod af fysikeren og nobelpristageren G. T. Seaborg. Amerikanerne hævder dog med god ret at have første prioritet til nobeliums opdagelse (fremstilling).

Egenskaber
Samtidig med at være en transuran tilhører nobelium også de såkaldte actinoider. Der kendes kun få kemiske forbindelser indeholdende nobelium, hvis længstlevende isotop har en halveringstid på 58 minutter.

Forekomst
Som nævnt er nobelium et kunstigt fremstillet grundstof; det forekommer ikke i naturen.

Udvinding
Som omtalt ovenfor fremstillede Berkeleygruppen nobelium (i meget små mængder) ved at bombardere en curiumisotop (blanding) med en carbonisotop:

24696Cm + 126C —> 254102No + 410n (neutroner)

Anvendelse
Grundstoffet har ikke fundet nogen praktisk anvendelse.

Miljø og Helse
På grund af sin radioaktivitet frembyder nobelium selvfølgelig en vis strålingsfare, men i betragtning af grundstoffets ringe udbredelse og korte halveringstid må denne fare anses for at være ringe.