Palladium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 18
5 skal 0
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Palladium
Navn på Tysk
Palladium
Navn på Fransk
Palladium
Navn
Palladium
Symbol
Pd
Atomnummer
46
Atommasse
106,42
Smeltepunkt
1552°C
Kogepunkt
3000°C
Massefylde
12,02 g/cm3
Elektronnegativitet
2,2
Oxidationstrin
+2, +4
Isotopmasseområde
91 - 127
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Palladium blev opdaget sammen med rhodium i 1803 af den engelske læge og kemiker W. H. Wollaston i noget råplatin. Ved at behandle det urene platin med 'kongevand' ('aqua regia') opløstes platinet. Efter bortdampning af overskud af kongevand satte Wollaston dråbevis en opløsning af kviksølv(II)cyanid, Hg(CN)2 til den tiloversblevne væske, og fik herved dannet et gult bundfald. Dette udvaskede han, hvorefter han opvarmede det over en varm flamme, hvorunder han iagttog dannelsen af et hvidt metal. Da det nye grundstof blev sendt til England, hævdede den berømte irske kemiker og mineralog R. Chenevix og mange andre med ham, at der var tale om et falsum. De troede fejlagtigt, at metallet var en legering af platin og kviksølv (et platinamalgam). Denne påstand blev dog omsider tilbagevist og Wollaston anerkendt som opdageren af palladium.

Navn
Wollaston døbte grundstoffet palladium efter den dengang nyligt opdagede asteroide 'Pallas' (1802). Pallas kommer af det græske ord 'palladion', som betyder 'gudebillede af Pallas', d.v.s. den græske gudinde Pallas Athene, som i øvrigt var datter af Zeus.

Egenskaber
Palladium er et af de seks platinmetaller i 8.undergruppe i Det Periodiske System. Det er et sølvglinsende metal, som dog er noget hårdere og sejere end platin. Det er en god leder for el og varme. I nærheden af sit smeltepunkt bliver palladium så blødt, at det let lader sig forarbejde, men tilstedeværelsen af selv små urenheder påvirker i høj grad hårdheden og andre fysiske egenskaber hos metallet. Sædvanligvis øges hårdheden ved tilsætning af andre metaller. Palladium angribes af varm koncentreret salpetersyre og kogende koncentreret svovlsyre samt af kongevand. Palladium har en bemærkelsesværdig stor evne til at absorbere hydrogen. Ved stuetemperatur kan palladium således optage 600 gange sit eget volumen af hydrogen. Finfordelt platin kan optage endnu mere hydrogen. Optagelsen af hydrogenet gør dog metallet sprødt. Palladiums anvendelse som katalysator i reaktioner, hvori der indgår hydrogen, bygger på dette forhold.

Forekomst
Palladium findes i naturen ofte legeret sammen med andre platinmetaller, men også i legeringer med sølv og guld. Mineralet stibiopalladinit, Pd5Sb2 indeholder ca. 70 % palladium; resten er antimon.

Udvinding
Muligheden for udvinding af palladium fra mineralforekomster afhænger meget af forekomstens sammensætning. Undertiden indeholder anodeslammet fra den elektrolytiske fremstilling af kobber og nikkel en del platinmetaller. Ved at behandle dette slam på forskellig måde, f.eks. med kongevand, kan man ende med metallisk, svampeagtigt palladium, som ved smeltning bliver til kompakt metal.

Anvendelse
Palladium bruges i elektriske kontakter og relæer ofte legeret med sølv og kobber, men også til tandtekniske formål, i smykkeindustrien og til fremstilling af kirurgiske instrumenter anvendes en del palladium. Dets hårdhed kan forøges betydeligt ved at legere det med 4-5 % ruthenium eller rhodium. Hvidguld er en guldlegering, som er ‘affarvet' ved tilsætning af palladium. Ved tilsætning af blot 0,1 % palladium øges det meget brugte metal titans modstandsdygtighed overfor kogende svovlsyre og saltsyre. Som nævnt ovenfor anvendes palladium også som katalysator i den kemiske industri.

Miljø og Helse
Palladium og dets kemiske forbindelser regnes ikke i almindelighed for at være giftige.