Platin

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 17
6 skal 1
7 skal  
Navn på Engelsk
Platinum
Navn på Tysk
Platin
Navn på Fransk
Platine
Navn
Platin
Symbol
Pt
Atomnummer
78
Atommasse
195,09
Smeltepunkt
1772°C
Kogepunkt
3827°C
Massefylde
21,45 g/cm3
Elektronnegativitet
2,3
Oxidationstrin
+2, +4
Isotopmasseområde
166 - 208
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Platin har været kendt i Syd- og Mellemamerika lang tid før Columbus kom til Amerika i 1492. Indianere i Ecuador lavede i tidlig tid smykker af platin-guldlegeringer. Dette var i mange år et stort mysterium, idet platin med sit høje smeltepunkt (1772°C) først blev smeltet i 1800-tallet. Den danske kemiker P. Bergsøe forklarede dog dette som følger: Indianerne lagde platinkorn blandet med guldstøv på et stykke trækul. Ved opvarmning af dette under samtidig anvendelse af et blæserør smelter guldet ved 1063°C. og danner herefter et overtræk på platinkornene, som herved 'kitter sammen'. Den sammensintrede platin-guldmasse kunne indianerne ikke smelte, men den var så blød, at den kunne bearbejdes manuelt. I oldtidsbyen Theben i Egypten har man i en grav fundet en lille platingenstand, som kan dateres tilbage til år 700 f.Kr., og som senere har vist sig at være en platinlegering.

Navn
Navnet platin kommer af det spanske ord 'platina', som er en diminutiv form af 'plata' 'sølv'; platin var jo oprindelig meget mindre værdifuldt end sølv.

Egenskaber
Platin udgør et af de seks platinmetaller, som står i 8.undergruppe i Det Periodiske System. Platin er et sølvglinsende, ret blødt og temmeligt sejt metal. Ved tilsætning af andre metaller, f.eks. osmium, øges hårdheden betydeligt. Platin kan optage store mængder hydrogen og oxygen. Ved opvarmning angribes platin ikke af atmosfærisk luft, og det er uopløseligt i næsten alle syrer. I 'kongevand' ('aqua regia') opløses derimod platin, ligesom stærke alkalier angriber det. Adskillige grundstoffer reagerer med platin ved opvarmning, f.eks. halogenerne, carbon og svovl. Platin er en god leder for el og varme.

Forekomst
Platin forekommer lige så hyppigt som guld i naturen. I jordskorpen findes grundstoffet i forbindelse med de øvrige platinmetaller, men også sammen med jern, guld, sølv og kobber og som sulfidet PtS. Olivin rige bjergarter kan indeholde platin, ofte i forbindelse med chromjernsten, men platin findes også hyppigt i nikkel-og kobberholdige magnetkis. Ved forvitring af disse bjergarter kan platinet senere optræde som metalkorn i flodsand. Mineralet sperrylit indeholder platin og arsen, PtAs2.

Udvinding
Platinholdige mineraler, f.eks. sperrylit, opkoncentreres, hvorefter platinet udvindes ved en række komplicerede metoder, hvor man bl.a. bruger 'kongevand' til opløsning af platinet og andre stoffer. Herefter kan metallet udvindes enten ved termisk nedbrydning af platinholdige koncentrater eller ved reduktion med hydrogen.

Anvendelse
Platin er et af de mest brugte platinmetaller. I findelt form anvendes det som katalysator i en række vigtige hydrogenerings- og dehydrogeneringsreaktioner. Katalysatorer til biler indeholder platin; her katalyserer platinet omdannelsen af giftige nitrøse gasser i udstødningsgassen til ugiftigt nitrogen. Samtidig hermed oxideres skadelige carbonhydrider (kulbrinter) og carbonmonoxid til ufarligt carbondioxid og vanddamp. I legeringer, ofte også indeholdende iridium, anvendes platin til fremstilling, af smykker, men metallet anvendes tillige i fremstillingen af laboratorieartikler (digler), i elektriske kontakter, i termoelementer og i fyldepennespidser m.m. Platin-palladiumlegeringer bruges af tandlæger. Legeret med 4 % wolfram fås et materiale, som anvendes til fremstilling af specialtændrør, og en legering indeholdende platin og cobalt benyttes i konstruktionen af permanente magneter, som f.eks. anvendes i høreapparater. Både standardmeteren og kilogramprototypen, som begge opbevares i byen Sévres nær Paris, er fremstillet af en platin-iridiumlegering.

Miljø og Helse
Platin og dets kemiske forbindelser antages i almindelighed ikke for at være giftige, dog er visse komplekse platinforbindelser langt mere giftige end metallet selv.