Praseodym

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 21
5 skal 8
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Praseodymium
Navn på Tysk
Praseodym
Navn på Fransk
Praséodyme
Navn
Praseodym
Symbol
Pr
Atomnummer
59
Atommasse
140,91
Smeltepunkt
931°C
Kogepunkt
3512°C
Massefylde
6,77 g/cm3
Elektronnegativitet
1,1
Oxidationstrin
+3
Isotopmasseområde
121 - 160
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Jordarten didymia, som den svenske kemiker C. G. Mosander i 1842 havde fundet i jordarten lanthana, voldte datidens kemikere en del problemer. I 1882 havde den tjekkoslovakiske kemiker B. Brauner spektralanalytisk vist, at didymia kunne give to grupper af absorptionsbånd i henholdsvis den blå og gule ende af spektret. Dette var et klart tegn på, at didymia indeholdt to og ikke kun ét grundstof (didym). Først i 1885 lykkedes det for den østrigske kemiker C. Auer von Welsbach efter et besværligt analysearbejde at opsplitte didymia i to nye jordarter indeholdende to nye grundstoffer, hvoraf det ene var praseodym og det andet neodym. Welsbach er mest kendt for opfindelsen af gasglødenettet i 1885. I en ikke-lysende gasflamme anbringes et net indeholdende kemiske forbindelser af forskellige grundstoffer såsom thorium, cerium, beryllium og magnesium. Herved udsendes fra nettet et skarpt hvidt lys, som i lysstyrke nemt kunne konkurrere med den tids kultrådslamper og petroleumslamper. Welsbach udtog patent på opfindelsen, som i Tyskland gik under navnet 'Auerlicht', medens amerikanerne kaldte den 'Welsbach mantle'. I mange år var dette gasglødenet en enorm salgssucces, indtil det elektriske lys efterhånden fortrængte det mere og mere. To andre af hans opfindelser var en automatisk gastænder og en elektrisk pære indeholdende en glødetråd af grundstoffet osmium. Dette var den første elektriske pære med et metal som glødetråd.

Navn
Først blev grundstoffet kaldt praseodidymia, som betyder 'grøn tvilling' ('prasinos' på græsk = 'grøn som en porre' og 'didymos' = 'tvilling'). Stavelsen 'di' faldt hurtigt bort, og navnet forkortedes til praseodym. Welsbach havde under arbejdet med didymia opdaget en grøn forbindelse af praseodym.

Egenskaber
Praseodym er et blødt, sølvglinsende metal, som kun langsomt angribes af luftens oxygen under dannelse af et grønligt oxid. I fugtig luft forløber denne reaktion meget hurtigere. Praseodym opløses i fortyndede mineralsyrer. I Det Periodiske System tilhører praseodym lanthanoiderne.

Forekomst
Sammen med mange af de øvrige lanthanoider findes praseodym i naturen i relativt store mængder i mineraler som monazit og bastnäsit. Monazit findes i dansk strandsand.

Udvinding
Efter en række separationsmetoder ender man i udvindingen af praseodym fra f.eks. monazit med praseodymchlorid eller bromid, som så reduceres med f.eks. calcium under vandfrie forhold:

2PrBr
3 + 3Ca —> 2Pr + 3CaBr2;

metallet fås her med en renhedsgrad på mere end 99%.

Anvendelse
Ligesom mange af de andre lanthanoider bruges praseodym og nogle af dets kemiske forbindelser som katalysator og i phosphorer og lasere. Også i fremstillingen af emalje , glas og legeringer anvendes praseodym. Specialglas indeholdende didym, d.v.s. en blanding af praseodym og neodym, anvendes af glasblæsere som brilleglas. Didymglas lader næsten alt lys passere, undtagen det stærkt gulfarvede og generende lys, som udsendes af natriumatomerne i den smeltende glasmasse.

Miljø og Helse
I lighed med de øvrige lanthanoider har praseodym i store doser en lille giftvirkning på mennesker og dyr. Dette viser sig ved øget blodsukker, nedsat blodtryk og degenerative forandringer af milten. Indånding af praseodymholdige dampe giver øjensvie og hudkløe.