Radium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 18
6 skal 8
7 skal 2
Navn på Engelsk
Radium
Navn på Tysk
Radium
Navn på Fransk
Radium
Navn
Radium
Symbol
Ra
Atomnummer
88
Atommasse
226
Smeltepunkt
700°C
Kogepunkt
1500°C
Massefylde
5,00 g/cm3
Elektronnegativitet
0,9
Oxidationstrin
+2
Isotopmasseområde
202 - 235
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Den polsk-fødte kemiker Marie Sklodowska Curie og hendes mand, den franske kemiker Pierre Curie, opdagede i 1898 grundstoffet radium i uranmineralet begblende (uraninit), U3O8. Marie Curie havde observeret, at begblende var langt mere strålingsdygtigt end renfremstillede uranforbindelser, og hun regnede derfor med, at der foruden uran var endnu et eller måske flere strålegivende grundstoffer til stede i mineralet. Ægteparret finder da også to nye grundstoffer i et opkoncentreret begblendeekstrakt, og det ene af disse grundstoffer kalder de radium. Det var i øvrigt også Curierne, der som de første brugte ordet 'radioaktivitet'. I 1910 fremstiller Marie Curie og hendes ven, den franske kemiker A. L. Debierne, frit radium ved elektrolyse af radiumchlorid, RaCl2.

Navn
Navnet 'radium' kommer af det latinske ord 'radius', som betyder stråle (se også actinium og radon).

Egenskaber
Radium er et metallisk, radioaktivt grundstof som står i 2.hovedgruppe (jordalkalimetallerne) i Det Periodiske System. Metallet er hvidt og sølvglinsende. Den længstlevende radiumisotop er 22688Ra med en halveringstid på ca. 1600 år. Radium reagerer villigt med luft, vand og syrer. Radium og dets kemiske forbindelser farver en ikkelysende gasflamme intenst rød. Når radium henfalder, ender det som en stabil (ikke radioaktiv) blyisotop.

Forekomst
Radium er et meget sjældent grundstof. Da det dannes fortløbende ved naturlig spaltning af uran, findes radium altid i uranmineraler. Det mest radiumholdige mineral er begblende, som er et vigtigt udgangsmateriale i fremstillingen af radium. Et andet betydningsfuldt radiumholdigt mineral er carnotit, K2(UO2)2(VO4)2 • nH2O

Udvinding
Ved isolering af radium fra f.eks. begblende skilles en række andre grundstoffer fra ved en kemisk behandling af mineralet. Man ender da med et radiumsalt, hvorfra metallisk radium fremstilles ved elektrolyse under anvendelse af en kviksølvkatode. Det dannede radiumamalgam opvarmes til ca. 500°C. i en hydrogenatmosfære, hvorved kviksølvet fordamper efterladende rent radium.

Anvendelse
Radium har spillet en afgørende rolle i studiet af radioaktive fænomener. Ret hurtigt efter dets opdagelse blev man klar over, at de udsendte stråler fra radium havde en ødelæggende virkning på kræftceller; at strålerne også kunne fremkalde kræft, blev man først klar over senere. Imidlertid var radium og radiumforbindelser meget kostbare. Da den danske kong Frederik VIII døde i 1912, blev de penge, befolkningen pr. tradition indsamlede til sølvkranse, som skulle smykke kisten, i stedet anvendt til indkøb af radium. Radium benyttes også i selvlysende maling, men stoffet er på mange områder blevet fortrængt af andre radioaktive forbindelser.

Miljø og Helse
Både på grund af sin radioaktivitet og sine kemiske egenskaber er radium et helsefarligt stof. Dets kemiske lighed med grundstoffet calcium bevirker, at det let optages i kroppen i stedet for calcium, hvilket øger risikoen for udvikling af kræft.