Rhenium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 13
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Rhenium
Navn på Tysk
Rhenium
Navn på Fransk
Rhenium
Navn
Rhenium
Symbol
Re
Atomnummer
75
Atommasse
186,2
Smeltepunkt
3180°C
Kogepunkt
5627°C
Massefylde
21,02 g/cm3
Elektronnegativitet
1,9
Oxidationstrin
+4, +5, +7
Isotopmasseområde
160 - 199
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Rhenium blev opdaget i 1925 af de tyske kemikere W. K. F. Noddack og I. E. Tacke (senere gift Noddack (1926)) samt den tyske fysiker O. Berg. Opdagelsen skete på baggrund af røntgenspektroskopi af bl.a. platinmineraler og mineralerne columbit og gadolinit; et arbejde, som de påbegyndte i 1922. I 1928 lykkedes det ægteparret Noddack at fremstille 1 gram rhenium ved oparbejdning af 660 kg af mineralet molybdenglans (molyb-denit), MoS2 fundet i Norge. Noddack, Tacke og Berg troede i øvrigt fejlagtigt, at de også havde opdaget grundstof nr. 43 (technetium). De kaldte dette grundstof for 'masurium' efter området Masuren i Østpreussen, hvor Walter Noddack havde kæmpet som soldat i 1915. Plads nr. 43 i Det Periodiske System måtte imidlertid stå tom indtil 1937, hvor italienske forskere fremstillede technetium kunstigt.

Navn
Noddack og Tacke kaldte grundstof nr. 75 for rhenium efter den tyske flod Rhinen (der Rhein; 'Rhenus' på latin). Ida Tacke stammer fra Rhinegnen.

Egenskaber
Rhenium er et sølvglinsende, hårdt og meget tungt metal, som kun langsomt angribes af fugtig luft. I Det Periodiske System står rhenium i 7.undergruppe. Metallet reagerer med hydrogenperoxid, H2O2 samt varm chlor, svovl og oxygen. Varm svovlsyre og salpetersyre angriber også rhenium, medens fortyndede syrer ikke reagerer med metallet. Rheniumisotopen 18775Re er radioaktiv og har en så lang halveringstid (ca. 45 milliarder år), at den har eksisteret siden Jordens dannelse for ca. 4,5 milliarder år siden, og siden 'The Big Bang' for ca. 15 milliarder år siden.

Forekomst
Rhenium findes ikke frit i naturen, og egentlige rheniummineraler synes ikke at eksistere, men grundstoffet findes i små mængder i en række mineraler, f.eks. i mineralet molybdenglans, MoS2 og gadolinit, Y2FeBe2(Si2O10). Også kobber(II)sulfid, ('covellit') CuS kan indeholde rhenium (op til 0,3 %).

Udvinding
Ved ristning af molybdenglans fås rhenium(VII)oxid, Re2O7. Ved udludning af dette i vand fås perrheniumsyre, HReO4, som ved tilsætning af kaliumchlorid eller ammoniak omdannes til kaliumperrhenat, KReO4 eller ammoniumperrhenat, NH4ReO4. Ved reduktion med hydrogen fås da metallisk rhenium:

2NH
4ReO4 + 7H2 —> 2Re + 8H2O + 2NH3

Anvendelse
Rhenium anvendes i legeringer, f.eks. bruges rhenium-wolframlegeringer i termoelementer, som kan anvendes op til ca. 2500°C. Metallet indgår også i modstandstråd, i glødetråd i elektronrør og i blitzlamper. Rheniumkatalysatorer benyttes en del i den kemiske industri.

Miljø og Helse
Rhenium og dets kemiske forbindelser menes ikke at være særligt giftige.