Samarium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 24
5 skal 8
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Samarium
Navn på Tysk
Samarium
Navn på Fransk
Samarium
Navn
Samarium
Symbol
Sm
Atomnummer
62
Atommasse
150,4
Smeltepunkt
1077°C
Kogepunkt
1791°C
Massefylde
7,52 g/cm3
Elektronnegativitet
1,2
Oxidationstrin
+2, +3
Isotopmasseområde
128 - 166
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
I 1875 havde den franske kemiker P. E. Lecoq de Boisbaudran opdaget grundstoffet gallium, og i 1886 opdagede han tillige dysprosium. Det var imidlertid i mineralet samarskit, at han i 1879 fandt jordarterne didymia og samaria, hvor sidstnævnte indeholdt grundstoffet samarium, som han påviste spektralanalytisk. I 1901 fandt den franske kemiker E. A. Demarçay jordarten europia og grundstoffet europium i netop mineralet samarskit.

Navn
Samarskit havde fået sit navn efter den russiske oberst og mineingeniør V. E. Samarskii-Bykhovets. Han havde på opfordring af den tyske kemiker H. Rose sendt denne en prøve af mineralet, som Rose så som tak gav navnet samarskit, og Lecoqs nye grundstof fik da navnet samarium herefter.

Egenskaber
Samarium er et sølvgråt metallisk grundstof, som tilhører lanthanoiderne i Det Periodiske System. Metallet er hårdt og sprødt. I luft er samarium relativt stabilt, idet det hurtigt overtrækkes med en beskyttende hinde af varierende sammensætning, men i lighed med andre lanthanoider er metallet pyrofort og antændes ved 150-180°C. I langt de fleste syrer opløses metallet hurtigt.

Forekomst
Samarium findes i mineraler som monazit og bastnäsit. I mindre mængder findes det tillige i mineralerne orthit, samarskit, euxenit m.fl.

Udvinding
Fremstillingen af samarium er baseret på eksempelvis monazit, hvor man anvender ekstraktion med egnede opløsningsmidler og ionbytningsprocesser. Efter at være adskilt fra andre tilstedeværende lanthanoider fældes samarium som tungtopløseligt oxalat, som ved glødning omdannes til oxidet Sm2O3. Dette reduceres så ved opvarmning og i vakuum med grundstoffet lanthan:

Sm
2O3 + 2La —> 2Sm + La2O3

Herved opnås en renhed af samarium på omkring 99,9%

Anvendelse
I de senere år har samarium sammen med grundstofferne jern, cobalt og nitrogen i stigende grad fundet anvendelse i 'supermagneter'. Til forskel fra de hidtil bedste permanente magneter bibeholder samariumholdige magneter deres magnetisme helt op til ca. 420°C. (Curiepunktet). Sådanne magneter kan f.eks. bruges i elektromotorer og højttalere. Man forventer sig meget af disse magneter, som er udviklede i et europæisk samarbejde, og som man håber kan bryde japanernes mangeårige magnetmonopol. Samarium(III)oxid, Sm2O3 anvendes i fremstillingen af specialglas, som kan absorbere infrarøde stråler (varmestråler), og i atomreaktorer anvendes samarium som en god neutronindfanger. Italienske forskere i retsmedicin har foreslået, at der tilsættes lidt samarium(III)oxid (0,15 %) til krudt. Herved vil krudtslam på en skydende persons hænder med sikkerhed kunne afsløre en mistænkt, idet rester af krudtslam fra almindeligt krudt kan hidrøre fra andet end skud. Det yderst sjældne samarium vil det imidlertid være helt usandsynligt, at en person har fået på sig fra andet end ved affyring af et skydevåben, i hvilket samariumholdigt krudt er anvendt som ammunition.

Miljø og Helse
I lighed med de andre lanthanoider har samarium i store doser en giftvirkning på mennesker og dyr. Dette ses som øget blodsukker, nedsat blodtryk og degenerative forandringer i milten. Ved indånding af samariumholdige dampe opstår der øjensvie og hudkløe.