Seaborgium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 32
6 skal 12
7 skal 2
Navn på Engelsk
Seaborgium
Navn på Tysk
Seaborgium
Navn på Fransk
Seaborgium
Navn
Seaborgium
Symbol
Sg
Atomnummer
106
Atommasse
271
Smeltepunkt
-°C
Kogepunkt
-°C
Massefylde
23,2 g/cm3
Elektronnegativitet
-
Oxidationstrin
-
Isotopmasseområde
258 - 273
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Grundstof 106 blev opdaget næsten samtidig i to forskellige laboratorier. I juni 1974 skabte et amerikansk forskerhold med Albert Ghiorso i spidsen en isotop med massetal 263 og en halveringstid på 1,0 sekund, og i september samme år producerede et sovjetisk forskerhold en isotop med massetal 259 og en halveringstid på 0,48 sekunder.
Fordi de amerikanske resultater først blev uafhængigt bekræftet, foreslog de at det nye stof skulle have navnet seaborgium til ære for den amerikanske kemiker Glenn T. Seaborg, som var et af medlemmerne på forskerholdet. I 1992 besluttede en international komité at de to laboratorier skulle deles om æren for opdagelsen, og der opstod en kontrovers om navnet. IUPAC besluttede derfor at give stoffet det midlertidige navn unnilhexium.

Navn
I 1994 anbefalede IUPAC navnet rutherfordium, med begrundelsen at man ikke kan opkalde et grundstof efter en endnu levende person. Amerikanerne protesterede over dette, da einsteinium blev navngivet mens Albert Einstein endnu levede. Som en del af et kompromis for grundstofferne 104 til 108 blev navnet seaborgium vedtager for stof nr. 106.

Egenskaber
De førster studier af seaborgiums kemi var baseret på gastermokromatografi, og viste at stoffet reagerer med ilt og saltsyre under dannelse af et oxyklorid på samme måde som andre stoffer i samme hovedgruppe; navnlig wolfram og molybden. Senere fandt man på lignende vis ud af at seaborgium også reagerer med ilt og vand på samme måde som de beslægtede grundstoffer. I vandige opløsninger har seaborgium også let ved at danne et stabil oxidationstrin +6.

Forekomst
Seaborgium er kunstigt fremstillet og findes ikke naturligt.

Udvinding
Seaborgium dannes i laboratorier ved at accelerere relativt lette atomkerner til store hastigheder, og lade dem kollidere med et "mål" bestående af et tungt grundstof: Derved fusioneres kernerne og danner enten direkte en seaborgium-kerne, eller en anden tung kerne som derefter henfalder til en seaborgium-isotop.

24998Cf + 188O —> 263106Sg + 410n, d.v.s. der frigøres samtidig 4 neutroner, 410n.

24898Cf + 2210Ne —> 266106Sg + 410n, d.v.s. der frigøres samtidig 4 neutroner, 410n.

Anvendelse
Der kendes 12 isotper af seaborgium, hvor Sg-271 lever længst, og henfalder via alfa-henfald og spontan fission. Den har en halveringstid på 2,4 minutter. Sg-258 henfalder til gengæld meget hurtigt, den har en halveringstid på 2,9 ms.

Miljø og Helse
På grund af sin radioaktivitet er Seaborgium strålingsfarligt, men i betragtning af de små mængder i hvilke det er fremstillet samt de eksisterende isotopers korte halveringstider, må denne fare siges at være minimal for alle andre end de forskere, som arbejder med stoffet.