Strontium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 8
5 skal 2
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Strontium
Navn på Tysk
Strontium
Navn på Fransk
Strontium
Navn
Strontium
Symbol
Sr
Atomnummer
38
Atommasse
87,62
Smeltepunkt
769°C
Kogepunkt
1380°C
Massefylde
2,64 g/cm3
Elektronnegativitet
1,0
Oxidationstrin
+2
Isotopmasseområde
73 - 106
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
I 1790 undersøgte den irske læge A. Crawford en mineralprøve af noget formodet bariumcarbonat, BaCO3 fra en blymine beliggende ved Strontian i Skotland. Herunder fandt han, at prøven ikke bestod af bariumcarbonat, men måtte indeholde en hidtil ukendt jordart, som han gav navnet strontia, og som senere viste sig at bestå af strontiumcarbonat, SrCO3. Crawford understøttede sin formodning ved at fastslå, at mineralet ved opslemning i saltsyre, HCl gav en opløsning, som på flere måder var forskellig fra en opløsning af bariumcarbonat i saltsyre. Crawfords to opløsninger indeholdt henholdsvis strontiumchlorid, SrCl2 og bariumchlorid, BaCl2, og han bemærkede da også, at strontiumchlorid og bariumchlorid har forskellig opløselighed i vand samt forskellig krystalstruktur. I 1792 blev Crawfords antagelse om opdagelsen af en ny jordart indeholdende et nyt grundstof bekræftet af den skotske kemiker T. C. Hope, som bl.a. havde noteret sig, at strontiumchlorid farver flammen fra et stearinlys stærkt rød, medens bariumchlorid farver den grøn. I 1808 fremstillede den engelske kemiker H. Davy metallisk strontium efter samme metode, som han havde anvendt til isoleringen af grundstofferne calcium og barium.

Navn
Davy gav Crawfords grundstof navnet strontium, opkaldt efter jordarten strontia fundet ved Strontian i Skotland.

Egenskaber
Strontium er et sølvhvidt, glinsende og blødt metal, som står i 2.hovedgruppe i Det Periodiske System (jordalkalimetallerne). Metallet er meget reaktivt; i luft oxideres det hurtigt ved stuetemperatur til oxidet SrO. Med vand udvikler det strontiumhydroxid og fri hydrogen:

Sr + 2H
2O —> Sr(OH)2 + H2

Strontium opbevares derfor beskyttet mod den atmosfæriske luft under petroleum.

Forekomst
I naturen findes strontium bundet i mineraler som coelestin, SrSO4 og strontianit, SrCO3.

Udvinding
Strontium fremstilles ved elektrolyse af smeltet strontiumchlorid, SrCl2 eller ved ophedning af strontianit, som herved spaltes til strontiumoxid og carbondioxid. Ved reduktion af strontiumoxid med aluminium i vakuum og ved 1000°C. fås metallisk strontium:

SrCO
3 —> SrO + CO2 og 3SrO + 2Al —> 3Sr + Al2O3

Anvendelse
Strontium anvendes i fremstillingen af glas og keramiske produkter, i fyrværkeri og i permanente magneter.

Miljø og Helse
Blandt de kunstigt fremstillede radioaktive strontiumisotoper har især 9038Sr tiltrukket sig opmærksomhed. Dens halveringstid er 29 år, og den dannes bl.a. ved atombombesprængninger. Ved det radioaktive nedfald optages isotopen af planter, hvorfra den går over i fødekæden og ender i mennesket. Her optages isotopen i knoglerne, hvor den erstatter calcium og skader bloddannelsen. Personer udsat for dette udvikler ofte kræft. De fleste kemiske forbindelser indeholdende ikke-radioaktivt strontium anses ikke for at være giftige.