Svovl

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 6
4 skal  
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Sulphur
Navn på Tysk
Schwefel
Navn på Fransk
Soufre
Navn
Svovl
Symbol
S
Atomnummer
16
Atommasse
32,06
Smeltepunkt
112,8°C
Kogepunkt
444,7°C
Massefylde
2,07 g/cm3
Elektronnegativitet
2,5
Oxidationstrin
-2, +4, +6
Isotopmasseområde
27 - 49
Klassifikation
ikke-Metal
 

Opdagelse
Svovl er et af de ni oldtidsgrundstoffer, hvis opdagelse fortaber sig i det uvisse. Den græske forfatter Homer (ca. 800 f.Kr.) lader Odysseus rense (desinficere) sit hus ved at afbrænde svovl, og i Bibelen omtales svovl adskillige steder. Således hedder det i 1. Mosebog, kap. 19, vers 23-24: «Da solen steg op over landet, og Lot var nået til Zoar, lod Herren svovl og ild regne over Sodoma og Gomorra fra Herren, fra himmelen». Så sent som i 1809 troede den berømte engelske kemiker H. Davy, at svovl indeholdt oxygen og hydrogen, selvom den franske kemiker A. L. Lavoisier nogle år før havde fastslået, at svovl er et grundstof.

Navn
Det latinske navn for svovl er sulpur, og det skyldes den romerske forfatter og embedsmand Plinius den Ældre (23-79). Stavemåden ændredes senere (fra omkring år 200) til sulfur. Englænderne kalder svovl for sulphur, men det er stavemåden sulfur, som nu er internationalt anerkendt, og som anvendes af amerikanerne. I ældre engelsk litteratur anvendes ordet 'brimstone' ('brændende sten') om svovl, hvilket genfindes i det islandske 'brennistein'. Ordet sulpur menes at stamme fra sanskritordet sulber eller shulbari, hvor sidstnævnte betyder 'kobbers fjende', hvilket kemisk set passer meget godt, da kobber og svovl kan forene sig til kobbersulfid. På græsk kaldtes svovl for 'theion', som betyder 'røg'. I gamle skrifter anvendes ordet svovl dog ofte i flæng om alt brændbart materiale.

Egenskaber
Svovl er et fast, gult ikke-metal, som står i 6.hovedgruppe i Det Periodiske System. Grundstoffet findes i flere allotrope former, bl.a. som stabile S8-molekyler, hvor atomerne sidder i en særlig ringstruktur. Ved opvarmning åbner ringen sig, hvorunder der kan dannes kædeformet svovl indeholdende tusinder af svovlatomer. S8 er uopløseligt i vand, men letopløseligt i carbondisulfid (svovlkulstof), CS2. Svovl er et relativt reaktivt grundstof, som selv ved moderate temperaturer forener sig med de fleste metaller og ikke-metaller. Undtagelser er eksempelvis guld, platin, iod, nitrogen og ædelgasserne. I luft brænder svovl med en blå flamme til svovldioxid, SO2; med katalysator kan dette omdannes til svovltrioxid, SO3 :

S + O
2 —> SO2 og 2SO2 + O2 —> 2SO3

Med vand forener svovltrioxid sig med stor voldsomhed til svovlsyre, H
2SO4

SO
3 + H2O —> H2SO4

Forekomst
Svovl hører til et af de relativt hyppigt forekommende grundstoffer. Det findes både frit og bundet i mineraler. Mineralforekomster af svovl indeholder ofte svovlet bundet til metaller i forskellige sulfider. Sådanne mineraler er f.eks. svovlkis (pyrit), FeS2 og galena (blyglans), PbS. Gips (calciumsulfat), CaSO4 • 2H2O er også en naturlig forekomst af svovl. Hydrogensulfid, H2S forekommer i naturgas og vulkanske gasser, men dannes også i naturen ved forrådnelsesprocesser. Organisk bundet svovl optræder både i dyre- og planteriget f.eks. i form af visse proteiner. Frit svovl findes i vulkanske egne og f.eks. i Mexico, hvor der er store underjordiske svovlforekomster.

Udvinding
Den tekniske fremstilling af svovl var tidligere udelukkende baseret på udvinding fra forekommende frit svovl. Efterhånden er udvinding af svovl fra naturgas og råolie imidlertid blevet af større betydning.

Anvendelse
Svovl har mange anvendelsesområder, men hovedparten går til fremstilling af svovlsyre, H2SO4 og gødning. Resten anvendes til f.eks. fremstilling af tændstikker, krudt, insekticider og medicin. Til vulkanisering af gummi anvendes også svovl. I 1844 fandt den amerikanske opfinder C. Goodyear ud af, at naturligt rågummi bliver elastisk og slidstærkt, når det bringes til at optage svovl. Herved fås vulkaniseret gummi; Vulcanus var den romerske gud for ild. Goodyear døde som en forgældet mand; hans vulkaniseringsproces begyndte først for alvor at give et økonomisk afkast ca. 50 år senere, hvor vulkaniserede bildæk fik deres store udbredelse.

Miljø og Helse
Svovl er et livsnødvendigt grundstof for både planter og dyr. Stoffer som ammoniumsulfat og kaliumsulfat anvendes på markerne som gødning, hvor det er henholdsvis nitrogen og kalium, som er de vigtigste stoffer for planterne. Svovldioxid, SO2 er en giftig gas, som dannes ved afbrænding af kul og olie. Gassen oxideres til svovltrioxid, SO3, og falder ned med regnvand som svovlsyre og bidrager til problemerne omkring syreregn. Hydrogensulfid (svovlbrinte), H2S er en meget giftig gas med en ubehagelig lugt af rådne æg.