Technetium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 13
5 skal 2
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Technetium
Navn på Tysk
Technetium
Navn på Fransk
Technétium
Navn
Technetium
Symbol
Tc
Atomnummer
43
Atommasse
98,91
Smeltepunkt
2172°C
Kogepunkt
4877°C
Massefylde
11,5 g/cm3
Elektronnegativitet
1,9
Oxidationstrin
+4, +5, +6, +7
Isotopmasseområde
86 - 118
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Dette grundstof nr. 43 i Det Periodiske System havde man været på jagt efter i mange ar. Adskillige gange blev fundet af det meddelt i forskellige videnskabelige publikationer, men hver gang kunne de rapporterede eksperimenter ikke stå for en nærmere efterprøvning. I forbindelse med de mange mislykkede forsøg på at påvise og eventuelt isolere grundstoffet optrådte der selvfølgelig en hel række navneforslag. Blandt disse kan nævnes: davyum, illmenium, lucium, nipponium, neomolybden, moseleyum og masurium. I december 1936 sker der for alvor noget i sagen. Den amerikanske fysiker E. O. Lawrence sender på dette tidspunkt en stærkt radioaktiv plade af grundstoffet molybden til de italienske fysikere E. G. Segré og C. Perrier, som dengang arbejdede på universitetet i Palermo. Den tilsendte plade havde i adskillige måneder været bombarderet med tunge hydrogenkerner (deuteroner), 21H i en cyklotron. I 1937 fandt Segre og Perrier, at pladens radioaktivitet skyldtes dannelsen af et nyt grundstof, nr. 43 i Det Periodiske System. Hvad der skete i cyklotronen var følgende:

9642Mo + 21H —> 9743Tc + 10n,

d.v.s. molybdenisotopen 9642Mo omdannes til en technetiumisotop under samtidig frigørelse af neutroner, 10n. Dette var på den tid lidt af en sensation, idet man aldrig tidligere havde fremstillet et nyt grundstof kunstigt. Først i 1939 var der fremstillet 0,100 nanogram, ng technetium.

Navn
Segré og Perrier foreslog at kalde grundstoffet for technetium efter det græske ord 'technetos' = 'kunstig'.

Egenskaber
Technetium er et sølvgråt, tungt metallisk, radioaktivt grundstof, som står i 7.undergruppe i Det Periodiske System. I fugtig luft angribes det kun langsomt. Kemisk set minder technetium mest om rhenium. Opvarmet i oxygen brænder metallet til oxidet, Tc2O7. Technetium er uopløselig i saltsyre, men opløses i hydrogenperoxid og i stærkt oxiderende syrer som f.eks. salpetersyre.

Forekomst
Alle isotoper af technetium er radioaktive, og ingen af dem har så lang en halveringstid, at de endnu har kunnet påvises i naturen. Dette forklarer, hvorfor alle forsøg på at finde grundstoffet her slog fejl. Den længstlevende technetiumisotop er 9843Tc som har en halveringstid på 4,2 millioner år, d.v.s. det technetium, som måske blev dannet samtidig med Jorden, er ikke længere til at spore. Spor af technetium kan dog måske påvises i uranmineraler, hvor det formentlig til stadighed dannes ved fission i uranisotopen 23892U. Lys fra visse røde kæmpestjerner har vist tilstedeværelsen af technetium.

Udvinding
Technetium fremstilles ved at beskyde molybdenatomkerner med neutroner, protoner eller deuteroner, eller ved spaltning af uran i atomreaktorer. Technetium fremstilles i lidt større mængder ved f.eks. reduktion af sulfidet Tc2S7 med hydrogen ved høj temperatur:

Tc
2S7 + 7H2 —> 2Tc + 7H2S

Anvendelse
Technetiumisotopen 9943Te anvendes i form af forbindelsen natriumpertechnat, NaTcO4 ved undersøgelser af eksempelvis hjernen, skelettet og skjoldbruskkirtelen. Technetium benyttes som radioaktivt sporstof (tracer) i kortlægningen af forurening fra atomindustrien, idet en måling af technetium fortæller noget om, hvor et udslip fra en nedbrydning (spaltning) af uran er i gang f.eks. på et atomkraftværk. Før ulykken i Tjernobyl målte man på mængden af en radioaktiv caesiumisotop, men efter katastrofen var spredningen af caesium så stor og tilfældig, at man ikke længere kunne anvende caesium som sporstof for radioaktiv forurening i Europa og visse dele af Asien. På grund af bl.a. sin radioaktivitet har technetium ellers ikke fundet anvendelse ret mange steder. Imidlertid har det vist sig, at den kemiske forbindelse kaliumpertechnat, KTcO4 selv i små mængder virker hæmmende på ståls korrosion, hvilket er søgt udnyttet under visse beskyttede forhold.

Miljø og Helse
På grund af sine radioaktive egenskaber frembyder technetium og dets kemiske forbindelser en strålingsrisiko.