Tellur

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 18
5 skal 6
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Tellurium
Navn på Tysk
Tellur
Navn på Fransk
Tellure
Navn
Tellur
Symbol
Te
Atomnummer
52
Atommasse
127,60
Smeltepunkt
450°C
Kogepunkt
990°C
Massefylde
6,24 g/cm3
Elektronnegativitet
2,1
Oxidationstrin
-2, +2, +4, +6
Isotopmasseområde
105 - 143
Klassifikation
halv-Metal
 

Opdagelse
Den østrigske mineingeniør F. J. Müller von Reichenstein undersøgte i 1782 et guldholdigt mineral, som nogle år tidligere var fundet i Siebenbürgen i Rumænien, og han fandt i det et hidtil ukendt grundstof, som han dog i første omgang troede var bismuth. Müller sendte en prøve af mineralet til den svenske kemiker T. O. Bergman, som i 1784 kunne bekræfte Müllers opdagelse. I 1798 fremstillede den tyske kemiker M. H. Klaproth metallisk tellur fra Siebenbürgenmineralet. I 1789 fandt den ungarske kemiker og botaniker P. Kitaibel tellur i et sølvholdigt mineral fra Pilsen i det tidligere Tjekkoslovakiet. Klaproth fik ad omveje Kitaibels rapport om fundet i hænde, og kunne bekræfte rigtigheden af Kitaibels arbejde. Da Kitaibel ikke kendte til Müllers undersøgelser, fik han nu den fejlagtige opfattelse, at Klaproth var i færd med at tilrane sig æren for tellurs opdagelse. Efter en del bittert brevskriveri mellem Kitaibel og Klaproth gik sagens rette sammenhæng omsider op for Kitaibel, og man enedes om, at Müller von Reichenstein havde prioriteten.

Navn
Klaproth foreslog, at det nye grundstof skulle hedde 'Tellus', som er latin for 'Jorden'. Han motiverede sit forslag med, at vor egen planet endnu ikke havde fået sit navn knyttet til et grundstof. Senere ændredes navnet til tellur. Tellus var romersk jordgudinde, som værnede om jordbrug og frugtbarhed.

Egenskaber
Tellur er et halvmetal (semimetal), som står i 6.hovedgruppe (chalkogenerne) i Det Periodiske System. Tellur er et metalglinsende, gråhvidt, sprødt grundstof, som let lader sig pulverisere. Det er en halvleder med en elektrisk ledningsevne, som blot er 1/100.000 af sølvs. Ledningsevnen øges dog noget ved belysning. Tellur er ret reaktivt, og allerede ved stuetemperatur oxideres det i luften til oxidet TeO2. I luft kan tellur bringes til at brænde med en blågrønkantet flamme under samtidig udvikling af en hvid giftig røg bestående af TeO2. Tellur opløses i stærkt oxiderende syrer som f.eks. salpetersyre.

Forekomst
Tellur er et grundstof, som forekommer i naturen lige så sjældent som guld. Det kan findes som frit metal, men dog langt hyppigere bundet til andre grundstoffer i forskellige mineraler indeholdende f.eks. svovl, guld, sølv, kobber, bly eller bismuth. Mineralet calaverit har formlen AuTe2, hessit er Ag2Te, sylvanit er AgAuTe4, og mineralet tetradymit har sammensætningen Bi2Te2S.

Udvinding
Den vigtigste kommercielle kilde til udvinding af tellur er anodeslam fra elektrolytisk kobberraffinering. Fra eksempelvis tellurdixoid, TeO2 kan metallisk tellur fremstilles ved reduktion med zink:

TeO
2 + 2Zn —> Te + 2ZnO

Anvendelse
Små mængder tellur sættes til stål for at forbedre nogle af dets egenskaber og til støbejern for at opnå en hård slidstærk overflade. Tellur anvendes tillige ved vulkanisering af gummi, som katalysator, i den keramiske industri og i fremstillingen af brunt og rødt glas samt i 'dagslyslamper'. Bakterier af slægten Staphylococcus reducerer den kemiske forbindelse kaliumtellurit, K2TeO3 til frit tellur, hvilket giver en sortfarvning af kolonierne, og staphylococcer kan altså identificeres på denne måde.

Miljø og Helse
Tellur og specielt nogle af dets kemiske forbindelser er giftige. Ved indtagelse får man en ubehagelig hvidløgsånde. Symptomer på forgiftning er svimmelhed, kvalme, hovedpine, træthed samt metalsmag i munden. Den kemiske forbindelse H2Te er en farveløs meget giftig gas.