Terbium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 27
5 skal 8
6 skal 2
7 skal  
Navn på Engelsk
Terbium
Navn på Tysk
Terbium
Navn på Fransk
Terbium
Navn
Terbium
Symbol
Tb
Atomnummer
65
Atommasse
158,93
Smeltepunkt
1360°C
Kogepunkt
3123°C
Massefylde
8,23 g/cm3
Elektronnegativitet
1,2
Oxidationstrin
+3
Isotopmasseområde
138 - 172
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Den finske kemiker J. Gadolin havde på et tidspunkt fundet jordarten yttria i et mineral, som det senere viste sig indeholdt adskillige dengang nye grundstoffer. I 1843 lykkedes det for den svenske kemiker C. G. Mosander at fastslå, at Gadolins yttria bestod af tre bestanddele (jordarter); en farveløs, en lysegul og en lyserød. Disse fik herefter navnene yttria, erbia og terbia og de dertil hørende grundstoffer er da yttrium, erbium og terbium. Mosanders opdagelse bekræftedes senere af blandt andre den svenske kemiker og geolog P. T. Cleve og den franske kemiker P. E. Lecoq de Boisbaudran. Omkring 1860 opstår der imidlertid en del forvirring omkring erbia, som man nu en kort tid mener, slet ikke findes. Man ændrer derfor navnet terbia til erbia, men i slutningen af 1870'erne bliver man dog klar over, at Mosander havde haft ret med hensyn til de tre grundstoffer i Gadolins yttria. For at gøre forvirringen komplet bibeholder man, uvist af hvilken grund, navnet erbia for terbia, medens navnet terbia nu anvendes for det af Mosander oprindeligt fundne erbia.

Navn
Grundstofnavnene yttrium, ytterbium, erbium og terbium har deres oprindelse fra navnet på den lille svenske by Ytterby, hvor mineraler, som indeholder disse grundstoffer, først blev fundet.

Egenskaber
Terbium er et metallisk grundstof, som tilhører lanthanoiderne (og De Sjældne Jordarters Metaller) i Det Periodiske System. Metallet er sølvgråt, sprødt og blødt. I luft angribes det langsomt af oxygen, men hurtigt af fugtighed.

Forekomst
Terbium er et relativt sjældent forekommende grundstof, som ofte følger grundstoffet yttrium i mineraler som xenotim, euxenit, gadolinit, monazit m.fl.

Udvinding
Terbium fremstilles normalt af monazitsand, som indeholder ca. 0,03 % terbium. Det skilles fra de andre tilstedeværende lanthanoider ved ionbytning, og man ender eksempelvis med vandfrit terbiumchlorid eller terbiumfluorid. Dette reduceres herefter med calcium i vakuum:

2TbCl3 + 3Ca —> 2Tb + 3CaCl2

Anvendelse
Terbium har indtil videre ikke fundet mange praktiske anvendelsesområder, men det benyttes dog i røntgenudstyr, i rør til farvefjernsyn og i visse lasere.

Miljø og Helse
I lighed med de andre lanthanoider har terbium i store doser en giftvirkning på mennesker og dyr. Dette ses som øget blodsukker, nedsat blodtryk og degenerative forandringer i milten. Ved indånding af terbiumholdige dampe opstår der øjensvie og hudkløe.