Thallium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 18
6 skal 3
7 skal  
Navn på Engelsk
Thallium
Navn på Tysk
Thallium
Navn på Fransk
Thallium
Navn
Thallium
Symbol
Tl
Atomnummer
81
Atommasse
204,37
Smeltepunkt
304°C
Kogepunkt
1460°C
Massefylde
11,85 g/cm3
Elektronnegativitet
1,8
Oxidationstrin
+1, +3
Isotopmasseområde
177 - 218
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
I 1861 undersøgte den engelske fysiker og kemiker W. Crookes en slamrest fra en svovlsyrefabrik i Tilkerode; en lille by sydvest for Magdeburg. Prøven var sendt til ham af den tyske kemiker A. W. von Hofmann nogle år tidligere. Hofmann ønskede at få prøven undersøgt for indhold af grundstoffet selen. Dette havde Crookes gjort med et positivt resultat, hvorefter han gemte resten for senere at undersøge den for indhold af grundstoffet tellur, som han formodede også var til stede. Dette viste sig ikke at være tilfældet, men til gengæld iagttog Crookes til sin forbavselse en kraftig grøn linie i det spektrum, han fik, da han undersøgte slammet i et spektroskop. Den 30.marts 1861 rapporterede Crookes om sit fund i et kemisk tidsskrift. Året efter i marts 1862 påviste den franske kemiker C. A. Lamy også thallium spektralanalytisk i noget slam fra en svovlsyrefabriks blykammer. Den 23.juni 1862 præsenterede Lamy en thalliumbarre på 14 gram for Det Franske Videnskabernes Selskab. Renfremstillingen af det fremviste thallium havde Lamy udført ved elektrolyse. Imidlertid mente Crookes, at han allerede i maj 1862 havde fremstillet metallisk thallium, men på grund af dets flygtighed havde han ikke vovet at smelte det sorte thalliumpulver til en barre. Det kom herefter til en voldsom strid mellem de to mænd om hvem af dem, der først havde isoleret thallium. En komité bestående af fremtrædende franske forskere støttede Lamy i dennes argumenter, og diskussionen førte efterhånden til, at Lamy hævdede, at den smule thallium, Crookes kunne fremvise, formentlig nok var thalliumsulfid. For eftertiden står det dog fast, at Lamy var den, som mest indgående beskrev det nye grundstofs egenskaber, men det var Crookes, som først opdagede det.

Navn
Crookes kaldte grundstoffet for thallium efter det græske ord 'thallos', som betyder ,grøn gren' eller 'grønt skud'. Han begrundede dette med, at den grønne spektrallinie, han havde observeret i sit spektroskop, mindede ham om. forårets grønne farver.

Egenskaber
Thallium er et gråhvidt, blødt metal, som står i 3.hovedgruppe i Det Periodiske System. I luft overtrækkes det af en blågrå oxidhinde. Fortyndede syrer angriber kun vanskeligt thallium, men i stærkt oxiderende syrer som f.eks. salpetersyre opløses thallium hurtigt. Vand, som indeholder opløst oxygen eller fugtig luft, angriber også thallium. Ved opvarmning til høje temperaturer brænder thallium med en grøn flamme til thallium(I)oxid, Tl2O.

Forekomst
Thallium findes spredt i små mængder i jordskorpen ofte sammen med sulfider af zink, bly, kobber og jern. Større mængder findes i svovlsyrefabrikkers blykammerslam, hvor det normalt stammer fra det anvendte pyrit, FeS2 (blykammermetoden til fremstilling af svovlsyre er dog ikke længere meget brugt). Blandt thalliummineralerne kan nævnes det sjældne crookesit, (Cu,Tl,Ag)2Se, lorandit,
TlAsS
2 og urbait, TlAs2SbS5.

Udvinding
Thallium fremstilles som restprodukt ved ristning af zinkblende, ZnS og blysulfid, PbS og tidligere fra blykammerslam fra svovlsyrefabrikation. Efter behandling med fortyndet svovlsyre kan thallium isoleres ved elektrolyse af sulfatopløsningen.

Anvendelse
Thallium anvendes i fremstilling af specialglas og lavtsmeltende glas. En legering indeholdende 8,7 % thallium og resten kviksølv har et frysepunkt (smeltepunkt) på ÷59°C., d.v.s. ca. 20°C. lavere end rent kviksølv. En sådan legering er derfor egnet som termometervæske. Bly-thalliumlegeringer er ret korrosions- og deformationsbestandige. En thallium-svovlforbindelse anvendes i detektorer for infrarødt lys. Visse thalliumsalte har været meget anvendt som insekticider og som rottegift, men er på grund af deres giftighed forbudt de fleste steder.

Miljø og Helse
Thallium og thalliumforbindelser er særdeles giftige. De absorberes let i tarmen og gennem huden. Thallium er en kumulativ gift, d.v.s. den ophobes i organismen, specielt i hud og hår; efter nogen tid ses hårtab. Berlinerblåt (en kompleks jernforbindelse) bruges som modgift ved thalliumforgiftninger, idet udskillelsen af allerede absorberet thallium menes at øges ved indtagelse af berlinerblåt gennem munden.