Thorium

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 32
5 skal 18
6 skal 10
7 skal 2
Navn på Engelsk
Thorium
Navn på Tysk
Thorium
Navn på Fransk
Thorium
Navn
Thorium
Symbol
Th
Atomnummer
90
Atommasse
232,04
Smeltepunkt
1750°C
Kogepunkt
4790°C
Massefylde
11,7 g/cm3
Elektronnegativitet
1,3
Oxidationstrin
+3, +4
Isotopmasseområde
209 - 239
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Omkring 1815 troede den svenske kemiker J. J. Berzelius fejlagtigt, at han havde opdaget oxidet af et nyt metallisk grundstof i et svensk mineral fra Falun området. Han gav grundstoffet navnet thorium. Cirka 10 år senere opdagede Berzelius dog selv fejlen, idet han da blev klar over, at hans thoriumoxid i virkeligheden bestod af yttriumphosphat. I 1829 opdager Berzelius imidlertid en ny jordart i et norsk mineral (thorit) fundet på Lauvøya nær ved Brevig af præsten og mineralogen H. M. T. Esmark. Jordarten kaldte Berzelius for thoria, og han benyttede da atter navnet thorium, denne gang for et virkeligt eksisterende nyt grundstof. Esmark foreslog at kalde mineralet 'berzelit', men Berzelius foretrak det kortere 'thorit'. Det lykkedes for Berzelius at fremstille lidt urent thorium ved at ophede en blanding af metallet kalium og kaliumthoriumfluorid, K2ThF6. I 1898 kunne den franske kemiker Marie Curie og uafhængigt af hende den tyske fysiker G. K. Schmidt meddele, at thorium er radioaktivt. Først i 1914 fremstilledes rent thorium.

Navn
Berzelius valgte navnet thorium efter tordenguden (frugtbarhedsguden) Thor (søn af Odin) i den nordiske mytologi.

Egenskaber
Thorium er et metallisk, radioaktivt, blødt grundstof, som tilhører actinoiderne i Det Periodiske System. Metallet er strækbart og lader sig let valse til folie eller trække til tråd. Thorium holder sig godt i luft, og blandt syrerne er det kun saltsyre, som hurtigt angriber det. Ved opvarmning i luft udsender oxidet, ThO2 et skarpt hvidt lys. I naturen gennemløber det radioaktive thorium en række omdannelser til andre radioaktive grundstoffer for til slut at ende som en stabil (ikke-radioaktiv) blyisotop. Foruden denne thoriumserie findes der to andre naturlige radioaktive serier, nemlig uranserien og actiniumserien, som også begge ender med stabile blyisotoper.

Forekomst
Thorium findes i relativt store mængder sammen med lanthanoiderne og uran i en række mineraler, men mineraler med et større indhold af thorium er sjældne. Monazitsand indeholder 3-9 % thorium(IV)oxid, ThO2. Af egentlige thoriummineraler kan nævnes thorianit, ThO2 og silikatet thorit, ThSiO4.

Udvinding
Fremstillingen af thorium foretages normalt fra monazitsand, hvor man efter en længere behandlingsprocedure ender med thoriumoxalat, der glødes til ThO2. Ved anvendelse af ionbytning fås renere thoriumprodukter. Oxidet reduceres til slut med calcium ved 950°C., eller man elektrolyserer på en smelte indeholdende natrium- og kaliumchlorid samt kaliumthoriumfluorid.

Anvendelse
Metallisk thorium anvendes som getter inden for højvakuum teknikken, medens thorium(IV)oxid, ThO2 er en vigtig katalysator. Legeret med aluminium fås et let og stærkt materiale, som benyttes inden for rumfart. Visse specialglastyper til fremstilling af kameralinser indeholder små mængder thorium.

Miljø og Helse
Thoriums radioaktivitet betyder, at såvel metallet som dets kemiske forbindelser bør behandles med den største forsigtighed.