Xenon

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 18
5 skal 8
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Xenon
Navn på Tysk
Xenon
Navn på Fransk
Xénon
Navn
Xenon
Symbol
Xe
Atomnummer
54
Atommasse
131,3
Smeltepunkt
-112°C
Kogepunkt
-108°C
Massefylde
5,89 g/L
Elektronnegativitet
2,6
Oxidationstrin
+2, +4, +6, +8
Isotopmasseområde
110 - 148
Klassifikation
ikke-Metal
 

Opdagelse
I hurtig rækkefølge opdagede den skotske kemiker W. Ramsay og den engelske kemiker M. W. Travers grundstofferne krypton, neon og xenon. Det skete henholdsvis den 30.maj, den 7.juni og den 12.juli i 1898. Identifikationen af grundstofferne udførtes spektralanalytisk efter en række fraktioneringer på tør, flydende luft, fra hvilken de først havde fjernet nitrogen og oxygen. Den flydende luft havde de fået af den engelske læge W. Hampson, som i skarp konkurrence med den tyske kemiker C. von Linde i 1895 havde taget patent på en maskine, i hvilken man kunne fremstille luft i flydende form.

Navn
Ramsay og Travers kaldte det sidste af de tre opdagede grundstoffer for xenon, hvilket kommer af det græske ord 'xenos', som betyder fremmed.

Egenskaber
Xenon tilhører ædelgasserne, d.v.s. det står i 8.hovedgruppe i Det Periodiske System. I lighed med de andre ædelgasser er xenon enatomig og uden farve, smag og lugt. Xenon er noget opløselig i vand. Ved O°C. og 1 atm. opløses der 20 mL xenon i 100 mL vand. Længe mente man, at xenon i lighed med de øvrige ædelgasser var kemisk set fuldstændig inaktiv. Nu kender man imidlertid mange ægte kemiske xenonforbindelser. Fremstillingen af sådanne forbindelser begyndte i 1962, da den engelske kemiker N. Bartlett fremstillede et orangegult stof, som indeholdt xenon, platin og fluor, XePtF6. Senere er andre kemiske xenonforbindelser fremstillet f.eks. XeF2, XeF4, XeF6, XeOF4 og XeO3. Xenon-fluorforbindelser kan dannes ved direkte reaktion mellem grundstofferne. Når XeF6 reagerer med vand, kan man få henholdsvis XeOF4 og XeO3

XeF
6 + H2O —> XeOF4 + 2HF eller: XeF6 + 3H2O —> XeO3 + 6HF

Forekomst
Xenon er det mest sjældne af alle stabile grundstoffer - Af kommerciel betydning er den lille forekomst af xenon i atmosfærisk luft (ca. 8 • 10÷6 volumen procent i tør luft).

Udvinding
Xenon fremstilles ved destillation af flydende luft.

Anvendelse
Xenon anvendes sammen med krypton som fyldgas i glødelamper. Herved kan glødetrådens temperatur øges fra ca. 2430°C., som er normalt i glødelamper med argonfyldning, til ca. 2510°C. Dette giver et øget udbytte af hvidt lys, hvilket er af særlig interesse inden for fotografien. I lysrør bruges xenon i en vis udstrækning som erstatning for giftige kviksølvdampe. Den radioaktive xenonisotop 13354Xe benyttes som sporisotop ved undersøgelser af blodgennemstrømning i hjerne, muskler, hud og andre organer.

Miljø og Helse
Som ædelgas har xenon som sagt kun en yderst ringe tilbøjelighed til at forbinde sig med andre grundstoffer eller kemiske forbindelser, så xenon menes ikke at have nogen indflydelse på miljø eller helse. Xenonforbindelser bør der imidlertid advares imod, idet mange af dem er stærke oxidationsmidler og derfor meget reaktionsvillige.