Zink

1 skal 2
2 skal 8
3 skal 18
4 skal 2
5 skal  
6 skal  
7 skal  
Navn på Engelsk
Zinc
Navn på Tysk
Zink
Navn på Fransk
Zinc
Navn
Zink
Symbol
Zn
Atomnummer
30
Atommasse
65,38
Smeltepunkt
420°C
Kogepunkt
907°C
Massefylde
7,13 g/cm3
Elektronnegativitet
1,7
Oxidationstrin
+2
Isotopmasseområde
54 - 85
Klassifikation
Metal
 

Opdagelse
Selv om zink og zinkforbindelser har været kendt i næsten 1000 år, så regnes zink ikke til 'oldtidsgrundstofferne', idet disses 'historie' går endnu længere tilbage. Den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo fortæller om fremstilling af zinkoxid i Persien (vore dages Iran). Legeringen messing (kobber + zink) var kendt i oldtiden og frit zink blev fremstillet i Indien i 12-1300-tallet. Herfra lærte kineserne kunsten. I det 16.århundrede importerede Europa zink fra Kina. I 1658 beskriver den svejtsiske læge og alkymist P. A. Paracelsus zink i bogen 'Book of Minerals'. Midt i 1700-tallet starter en industriel produktion af zink i England. Ingen enkeltperson kan tilskrives æren for zinks opdagelse.

Navn
Den etymologiske betydning af ordet zink er usikker, men man mener, det stammer fra det tyske 'Zinken', som betyder takker eller spidser. Størknende zink udkrystalliserer netop i takker og spidser. Andre tror, at ordet zink kommer af det persiske ord 'seng', som betyder sten.

Egenskaber
Zink er et blålig-hvidt, ikke særlig hårdt metal, som står i 2.undergruppe i Det Periodiske System. Ved moderat opvarmning (100-150°C.) lader metallet sig let valse og trække til tråd. Over ca. 200°C. bliver det sprødt og kan knuses til pulver. Zink er en ret god leder for el og varme. I luft holder zink sig godt, da det overtrækkes af en tynd beskyttende oxidhinde. Syrer og alkalier opløser dog zink under udvikling af fri hydrogen:

Zn + H
2SO4 —> ZnSO4 + H2

Også en række saltopløsninger angriber zink, og zink er i det hele taget et reaktivt metal. Ved opvarmning til over ca. 225°C. oxiderer zink hurtigt til oxid, og ved ca. 500°C. brænder det med en lysende, blågrøn flamme til det hvide zinkoxid:

2Zn + O
2 —> 2ZnO

Forekomst
Som uædelt metal forekommer zink aldrig frit i naturen, men bundet til andre grundstoffer i en række mineraler. Eksempler herpå er zinkblende (sphalerit), ZnS, zinkspat (smithsonit), ZnCO3, zinkit (rød zinkmalm), (Zn,Mn)O og willemit, Zn2SiO4.

Udvinding
Zink udvindes ofte fra zinkblende, ZnS ved at dette først ristes til zinkoxid:

2ZnS + 3O
2 —> 2ZnO + 2SO2

Det her dannede svovldioxid kan anvendes i fremstillingen af svovlsyre. Herefter reduceres zinkoxidet med glødende kul, og metallisk zink afdestillerer:

ZnO + C —> Zn + CO

Zink kan også fremstilles ved elektrolyse af egnede salte.

Anvendelse
Mest zink går til forzinkning (galvanisering) af jern- og stålprodukter. Herved bliver disse overtrukket med et beskyttende zinklag, og man undgår rustdannelse. Processen kan udføres ved at dyppe genstanden i flydende zink (varmforzinkning), ved elektrolyse eller ved påsprøjtning af flydende zink eller en zinkrig maling fremstillet af zinkstøv og neutrale bindemidler. Zink benyttes også som offeranode i beskyttelsen af stålprodukter. Her tæres zinken bort før stålet, fordi zink er et mere uædelt metal end jern. Adskillige legeringer indeholder zink, blandt hvilke messing er mest kendt og allerede omtalt ovenfor. Andre zinkholdige legeringer er nysølv (kobber-zink-nikkel) og rødmetal (kobber-tin-zink-bly). Bemærk at nysølv slet ikke indeholder sølv. Zinkoxid, ZnO anvendes f.eks. i fremstillingen af maling, gummiprodukter, kosmetik, medicin og tekstiler. Det vigtige pigment 'lithopone' består af zinksulfid, ZnS (30 %) og bariumsulfat, BaSO4 (70 %). Zinksulfid, ZnS er phosphorescerende, og anvendes derfor i 'selvlysende' maling.

Miljø og Helse
Zink regnes i mindre koncentrationer ikke for at være giftigt, men indhalering af støv indeholdende zinkoxid kan give influenzalignende symptomer. Zink er et vigtigt spormineral, som findes i et protein i cellen. Ved zinkmangel kan der eksempelvis optræde hudforandringer. Zink indgår som en vigtig bestanddel af en række salver og øjendråber.